10. april kl. 17:00 - Skulder ved skulder - en løsning for alle

Det ser ud til, vi bliver mange tirsdag den 10.april i København kl. 17.00 på Bertel Thorvaldsens Plads i København.

For første gang i Danmarkshistorien, taler så mange forbundsformænd/kvinder fra de tre hovedorganisationer AC, FTF og LO, til samme demonstration:

  • Politiforbundet,
  • DJØF,
  • HK,
  • Uddannelsesforbundet,
  • Dansk Magisterforening,
  • DLF,
  • BUPL,
  • 3F,
  • Gymnasieskolernes Lærerforening,
  • FOA
  • og en stilladsarbejder.

 

Det beviser, at vi står skulder ved skulder og solidaritetspagten holder hele vejen, til vi får En Løsning for Alle. Det lover godt for fremtiden.

Alle forbundsformænd/kvinder der skal tale, har fem minutter max. Det er usædvanligt, med så mange talere til en demonstration. Men vi har valgt, at få en demonstration, der viser styrken i solidaritetspagten, ved at have de største fagforbund i AC, FTF og LO til at tale på dagen.

Hver københavnske fagforening, er ansvarlig for at give jeres forbundsformænd/kvinder besked om de 5 minutters taletid 😊

Husk stadig, at dele og inviter jeres medlemmer, venner og bekendte til vores fælles demonstration

Det (næsten) endelige program

 

Vel mødt til alle.