Stor opbakning fra Torvet i Hillerød #Enløsningforalle
Torvet i Hillerød var lørdag den 14. april 2018 fyldt op med opbakning til de offentligt ansatte.
Her havde FOA Nordsjælland i samarbejde med en række faglige organisation inviteret til demonstration for at vise, at vi ønsker en løsning for alle.
I FOA Nordsjælland er vi rigtig glade for at opleve, hvordan vi på tværs af faggrænser står sammen om de fælles budskaber.
Vi står sammen om at lærernes arbejdstidsaftale skal forhandles, vi står sammen om sikring af ligeløn og vi står sammen om at #nokernOK.
Dennis Christensen sluttede arrangementet af med budskabet om at musketereden blandt de faglige organisationer står fast og at opbakningen ved demonstrationerne, events på de sociale medier, faneborg ved forligsinstitutionen mv. betyder alverden for vores chefforhandlere.
Så tak til jer der bakker op – vi fortsætter kampen tirsdag den 17/4 til FOAs stormøde i Odense og i Helsingør til demonstration onsdag 18/4 kl. 17.00 på Axeltorv.