Sammen om maden - Maddag 12. september
En fælles oplevelse omkring maden og måltidet.
Af: Rie Hestehave
12. september 2018 fejrer dit barns daginstitution Maddag 2018, hvor børnene sammen med de kostfaglige i køkkenet og det pædagogiske personale tilbereder dagens frokost.
Vi gør det, fordi det fælles måltid i institutionerne er betydningsfuldt i forhold til barnets trivsel og nysgerrighed på varierede madoplevelser.
Maddannelse kommer gennem gode fælles oplevelser med mad, madlavning og måltider. Det kan give børnene mulighed for at tage bevidste, kritiske og sunde valg. Her og nu – og senere i livet.
Vidste du at
- brug af rug kan spores 3.000 år tilbage til lande i Mellemøsten?
- vi i Norden har spist rugbrød siden vikingetiden
- rugbrødsmadder eller smørrebrød er danskernes foretrukne aftenmåltid
Dagens menu
- Rugbrød
- Æggekage med ærtepuré og røget bacon
- Daddelcreme med kikærter og kakao
Dialog med børnene om maden
- Kender de det? Hvad er rugbrød, dadler, pitabrød, ærtecreme og grøntsager?
- Undersøg dejen og grøntsagerne sammen med børnene. Hvordan ser de ud, hvordan dufter de, hvordan føles de?
- Hvad kan man gøre med dejen eller grøntsagerne, hvis man skulle fortælle en historie, lave et fantasidyr eller en sjov lyd?
Forslag til aktiviteter
- Indkøb forskellige slags korn fx rug, hvede og havre og smag på dem - er der forskel?
- Lav kornbilleder med at fordele lim på et stykke pap og drysse korn på - gerne rug.
Under måltidet
- Hvor gemmer de forskellige grundsmage sig i smørrebrødet?
- Er der noget der er sprødt og blødt i smørrebrødet?
- Noget kendt, noget nyt, noget spændende?
Du må meget gerne printe opslagene ud og hænde dem op i dit barns institution.
Sammen om maden - Maddag
Sammen om maden - Trivsel og nysgerrighed