Fagets dag 26. november
FOA i Region Hovedstaden og FOA Roskilde fejrer igen i år Fagets dag mandag 26. november Og håber I igen i år vil deltage i fejringen af landet social- og sundhedspersonale.
Baggrunden for fejringen af Fagets dag er, at vi sætter fokus på vores plejegruppers faglighed på både de kommunale- og regionale arbejdspladser.
FOA syntes, at det er vigtigt, at vi sammen markerer vores fag og faglighed i forhold til, at det er os, der sikrer omsorg og pleje for alle de borgere, som har brug for det, om det er de ældre, handicappet, psykiatriske eller patienter på hospitalerne.
Måden vi fejrer Fagets dag på, er fx via de plakater og postkort, der hver fortæller om faglig stolthed – hjælp os med at dele budskabet.
Der er også mulighed for at fejre dagen på de sociale medier ved at dele sin faglige stolthed med et opslag, et billede eller lignende og tilføje #Fagestsdag2018. Så kan vi alle sammen følge med og dele jeres faglige stolthed.
På FOA Nordsjællands facebookside og hjemmeside, vil I ligeledes kunne finde portrætter af de kolleger, som står frem på årets plakater og postkort.
Social- og sundhedssektoren i FOA Nordsjælland inviterer desuden til velvære-banko på selve dagen og vores nye sektorformand Mette Linsaa har planer om at komme rundt og besøge nogle af jer i anledningen af Fagets dag.
Foreløbig stort tillykke til alle jer, der hver dag løfter en kæmpestor og vigtig velfærdsopgave.