SOPU-skolens demokratiske dag
Tak til SOPU-skolen på både Milnersvej og Munkeengen for demokratisk start på onsdagen.
Af: Rie Hestehave
FOA Nordsjælland deltog på demokratiets dag og fik talt med elever om indlydelse på egne vilkår, engagement i skolens elevråd, vores uddannelser og meget andet.
FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund havde en bod på hver skole, hvor eleverne kunne møde både valgte og ansatte.
I en sal fyldt med elever på SOPU Hillerød stod Sektorformand for pædagogisk sektor Anne Marie Hestehave og bød velkommen til demokratiets dag.
”Vi deltog på dagen for at fortælle eleverne om, hvor vigtigt det er, at elever bruger deres demokratiske stemme og involverer sig i demokratiet på skolen og på deres kommende arbejdsplads. Der er mulighed for at få indflydelse hvis man ønsker det”.
Sektorformand for Social- og sundhedssektoren Anne Mette Linsaa var positivt overrasket over det fine arrangement, som skolerne har stablet på benene.
Hun fik snakket med rigtig mange elever om muligheden for at præge sit uddannelses- og praktikforløb, samt om hvor gavnligt det kan være at melde sig ind i FOA allerede mens man er under uddannelse.