• Læs op
• Udskriv

I 100 år har dét været modellen for de fleste arbejdende menneskers døgn. Det jubilæum skal selvfølgelig fejres – også i FOA Nordsjælland! Derfor har vi lavet en lille konkurrence i anledningen af 100 års jubilæet.

Svar rigtigt på følgende tre spørgsmål og vind en middag for to personer i Arbejdermuseets restaurant – der udtrækkes to vindere.

Konkurrencen slutter den 17. maj 2019.

Du deltager her

1. Hvilke fag var ikke med i aftalen om en 8-timers arbejdsdag?
2. På hvilken dato demonstrerede arbejderne hvert år for en aftale om det gode arbejdsliv?
3. I hvilket år indførte Danmark 37 timers ugen?

Du kan få hjælp til spørgsmålene her:

”8-timersdagen giver familieforsørgeren tid til et familieliv, som ikke kendtes i min barndom. Faderen kan få tid til at beskæftige sig med sine børn, medvirke i opdragelsen og uddannelsen – også det vil sætte spor for fremtiden.”

– Thorvald Stauning, statsminister, 1926

For 100 år siden var den symbolske tredeling af døgnet en af arbejderklassens store drømme. Man ville gøre op med trællelivet med den ofte 60 timer lange arbejdsuge. Drømmen var at have tid til sig selv, sin familie og kultur for både krop og sjæl.

Efter næsten 30 års intens kamp, ført af håndværkere, fagforeninger og politikere blev der sat underskrift på en aftale om det gode arbejdsliv – en overenskomst med 8-timers arbejdsdag, der trådte i kraft for alle fag minus landbrug og søfart 1. januar 1920. Inden da havde arbejdsdagen varet op til 10-12 timer, seks dage om ugen.

Forud for aftalen var der hver 1. maj siden 1890 demonstration for 8-timersdagen, med inspiration fra blandt andet New Zealand, Australien, USA og Canada. Allerede ved Pariskonferencerne i 1889 blev den internationale arbejderbevægelse enige om at stå sammen om kravet om den 8-timers arbejdsdag.

Det førte til den fælles demonstrationsdag 1. maj fra 1890, som måtte gentages ikke så få gange, før kravet blev indfriet.

Der skulle nemlig stærkere midler i brug end smålove og tovtrækkeri ved forhandlingsbordene:
Her kom især murerne og de andre byggefag til at spille en rolle med deres strejker og direkte aktioner. Først lavede de weekendaktioner og senere indførte de 8-timersdagen, det førte til en massiv lockout.

Presset på Dansk Arbejdergiverforening blev så stort, at de den 17. maj 1919 havde en underskrevet aftale, der indførte 8-timersdagen ved overenskomst i alle fag, bortset fra landbrug og søfart 1. januar 1920.

På 100 år har arbejdstiden udviklet sig meget lidt, og der er ikke sket noget siden 1990, hvor vi fik 37 timers ugen. Dengang var fritiden ikke blot et individuelt anliggende, men også noget, det kunne betale sig for samfundet at investere i.

Fejring på Arbejdermuseet
Arbejdermuseet markerer 100-året for 8-timersdagen med en ny udstilling ‘Kampen om tiden’, der fortæller historien om de afgørende slag, der førte til sejren i tiden frem mod 1919.

Udstillingen giver perspektiv på den fritid, ferie og weekender, som vi har til rådighed i dag og stiller spørgsmålet: Hvordan ønsker du at forvalte din tid?

Udstillingen kan besøges af publikum fra 5. maj 2019 på 1. sal i et af Arbejdermuseet mindre udstillingsrum.