Bevidst eller bevidstløs ledelse? Lederarrangement 18. marts

Husk det er en fantastisk mulighed for deltage et gratis arrangement og samtidig en oplagt chance for, at I, som lederansvarlige, kan få et bedre samarbejde på tværs. Valget er dit!

Overbrandmester og instruktør Thomas Sylvest giver dig et foredrag, du aldrig vil glemme! Han vil involvere dig ud fra de opgaver og udfordringer, du oplever i din hverdag, så du får indsigt i din egen ledelsesform.

Hemmeligheden bag bæredygtig ledelse ligger nemlig i krydsfeltet mellem teori og praksis; dér hvor den teoretiske viden og den praktiske verden mødes og kombineres.

Thomas Sylvest giver dig indblik i de ledelsesværktøjer og den viden, der skal til for at danne og vedligeholde et team, som skal præstere optimalt. Han bruger eksempler fra sin egen hverdag, hvor de universelle ledelsesværktøjer trænes og praktiseres dagligt.

Hvis du er en ”bevidstløs” leder når du ankommer d. 18. marts, lover Thomas Sylvest at genoplive dig på stedet og sende dig hjem som en bevidst leder med nye værktøjer, der straks kan omsættes til handling og praktisk brug.

Det er nu, du får muligheden for at tage arbejdshandsken på og grave et spadestik dybere i dit eget lederskab!


Arrangementet ligger her