Webinarer fra sundhedsstyrelsen om det gode pårørendesamarbejde
Sundhedsstyrelsen sætter fokus på pårørende til svækkede ældre på en række af webinarer i foråret 2022. Webinarerne tager afsæt i nyeste viden på pårørendeområdet, og skal være med til at styrke det gode samarbejde mellem medarbejdere og pårørende i ældreplejen.
Webinarerne vil bestå af korte online foredrag, der skal give dig faglige metoder og redskaber til at møde pårørende, der hvor de er og gøre dig klogere på forskellige pårørende. Webinarerne vil være en blanding af faglige oplæg, lokale cases fra ældreplejen, undervisning, interviews og film.
Både medarbejdere og pårørende i ældreplejen, forskere og praksiseksperter vil dele deres viden og erfaringer.
Alle webinarer henvender sig til medarbejdere i ældreplejen og i den kommunale forvaltning. Pårørende i ældreplejen er også meget velkomne til at deltage.
Du kan tilmelde dig alle, eller bare et enkelt webinar. Deltagelse er gratis.
Spred gerne budskabet til dine kollegaer og din leder, så I evt. kan deltage flere fra samme arbejdsplads og blive inspireret sammen. En idé kunne også være at se dele af et webinar på fx et personalemøde.
De webinarer der allerede har været afholdt kan ses her – hvor du også tilmelder dig til de kommende.