For de strejkende i Norddjurs Kommune
Hvis konflikten bliver en realitet, er det FOA, der overtager forpligtelserne som din arbejdsgiver.
FOA opretter et midlertidigt konfliktkontor hos Dansk Metal, Nygade 6, 8500 Grenaa i den tid konflikten står på.
Daglig registrering
Det betyder, at du fra den 1. strejkedag hver dag skal møde op på FOAs konfliktkontor og blive registreret som strejkende.
Der er åbnet for registrering fra kl. 9.00 til 12.00 hver dag.
De dage, hvor du eventuelt skal arbejde i nødberedskab, skal du ikke registreres hos FOA.
På den første dag, hvor du ikke er i nødberedskab, skal du igen registreres på konfliktkontoret.
Konfliktkontoret holder åbnet hele dagen og der vil være en let frokost, kaffe og the.
Der vil hver dag være mulighed for at deltage i forskellig aktivisme. Det kan være alt lige fra en demonstration, en happening eller produktion af bannere, sange, videoer til Facebook eller andet.
Fællesskabet omkring konflikten er vigtigt og det er vigtigt, at vi får spredt budskabet om konflikten på en god og positiv måde.
Hvis du bliver syg under strejken
Hvis du bliver syg og skulle have været i nødberedskab, er det meget, meget vigtigt, at du kontakter din TR.
Hvis du bliver syg og ikke skal i nødberedskab, skal du kontakte FOA Randers på tlf. 2044 4404. Når du er rask, skal du møde til registrering igen.
|