Tre handicaphjælpere fortæller

Pia

Hjælper i BPA-ordninger i 24 timers vagter gennem 15 år. Er i gang med at uddanne sig til social- og sundhedshjælper:

Når jeg har arbejdet som handicaphjælper i mange år, er det, fordi det gav mig sammenhængende fridage, hvor jeg kunne arbejde kreativt med min interesse for at designe. Jeg har haft nogle rigtig gode job, hos nogle gode mennesker, men lønnen er ikke i orden.

Jeg har været ansat i ordninger, hvor vi skulle dække ind for hinanden under ferie og sygdom, men kun fik overarbejdsbetaling, hvis vi blev kaldt ind med mindre end seks timers varsel. Det giver 400 kr. ekstra – for 24 timers overarbejde! Hvis den, der skal overtage vagten, ikke kan komme, skal vi forblive i vagten. Det får vi 500 kr. for.

Der er også den ulempe ved at være forpligtede til at tage over for hinanden, at man ikke kan lave faste aftaler dagen efter. Og at man må arbejde hele to døgn i træk, hvis ikke man bliver afløst.

I et af det jobs jeg havde, fik vi rådighedsbetaling om natten, ikke løn, også de nætter hvor vi skulle op og hjælpe den handicappede. Havde vi arbejdet efter overenskomst, skulle vi have haft løn med nattillæg i den tid, vi arbejdede.

-------

Fagforeningens råd til Pia:

Søg job hos en privat virksomhed, som har tegnet overenskomst, f.eks. Danske Care, LOBPA, DUOS og Olivia.
Lad FOA gennemgå dit ansættelsesbevis, inden du skriver under, hvis virksomheden ikke er omfattet af overenskomsten. Uanset om der er overenskomst eller ej, skal ansættelsesbeviset opfylde lovens krav.

------

Karoline

Respiratorisk handicaphjælper i privat virksomhed, 12-timers-vagter.

Jeg har gennem nogle år været ansat som respiratorisk handicaphjælper i en privat virksomhed, og der er mange problematikker forbundet med det. Bl.a. det fysiske arbejdsmiljø, som virksomheden har ansvaret for.

Vagterne er typisk på tolv timer, hvor jeg skal tilse, at respirationsmaskinen fungerer og holde den handicappedes luftveje frie, så han eller hun kan få luft.

Det meste af tiden består i overvågning. Det betyder, at jeg sidder ned det meste af vagten, og derfor har brug for en ordentlig lænestol, som giver god støtte i ryggen. Jeg har været ude for, at jeg måtte sidde på en spisestuestol en hel nat. Det var hårdt. Da jeg gjorde virksomheden opmærksom på det, henviste de til, at det var den handicappedes ansvar at købe en lænestol. Det gjorde vedkommende, men en billig en, som slet ikke gav den rigtige støtte. Da jeg tog det op med virksomheden igen, fik jeg at vide, at hvis det ikke var godt nok, så kunne jeg jo finde mig et andet job. Jeg er ved at skifte fag. Ikke fordi jeg er træt af jobbet, men fordi forholdene omkring det er så dårlige.

------

Jesper

Vikar i en BPA-ordning; 16-timers-vagter

I mit job var det fysiske arbejdsmiljø fint, men ikke det psykiske. Den handicappede svingede meget i humør. Fra at være omgængelig og rimelig, kunne han uden varsel slå om og blive ubehagelig og bebrejde mig alt muligt. Det var små ting: Hvis jeg automatisk samlede noget op, som var faldet på gulvet, blev han vred. Jeg skulle først gøre det, når han bad om det. Han kunne også finde på at irettesætte mig i fuld offentlighed, for eksempel når vi var ude at handle. Det var virkelig ubehageligt, og jeg havde mange gange ondt i maven på vej til arbejde.

Der er nok mange, der vil tænke: Hvorfor sagde du ikke noget til ham? Men jeg var bange for, at han ville stoppe med at bruge mig som vikar. Og at jeg ikke fik den faste fuldtidsstilling, som han havde lovet mig. Det løfte holdt han ikke. Og nu står jeg uden job og har spildt tid på at vente på at blive fastansat hos ham.

---

Fagforeningens råd til Karoline og Jesper:

Stå sammen og tal med den handicappede eller den private virksomhed om forholdene, så det ikke er den enkelte, der skal stå frem med risiko for at blive fyret.
Hjælper det ikke, kan I anonymt bringe sagen videre til Arbejdstilsynet.

-----------

Navnene i casene er opdigtede, da de pågældende ikke ønsker deres navn frem. Men navnene er kendt af redaktionen.

Læs også: Handicaphjælperne har fundet hinanden