Læs op Udskriv $name Når hjerneskaden er et skjult handikap En erhvervet hjerneskade efter en blodprop eller en hjerneblødning er ikke altid synlig, og det giver ofte støj på linjen i kommunikationen. Foreningen Hjernesagen tilbyder målrettet to dages kurser til blandt andre social- og sundhedshjælpere. Af Merete Astrup Du står ude i hjemmet hos en borger og undrer dig måske over hans eller adfærd. Borgeren ser helt almindelig og normal ud, men der er et eller andet. Det kan meget vel være, at det menneske du sidder overfor har en erhvervet hjerneskade, du ikke kan se. Du ved det bare ikke. - Hvis en person har en lammelse er skaden synlig, men der er en del, der ikke har synlige tegn efter en blodprop eller en hjerneblødning. Og hvis man ikke har forudsætningerne for at vurdere, så ved man heller ikke, hvordan man skal agere overfor det menneske, siger Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen. Hjernesagen har igennem tid fået en del henvendelser fra faggrupper indenfor social- og sundhedssektoren om noget kursusvirksomhed, og nu tager foreningen tråden op. - Vi tilbyder et to dages kursus målrettet til professionelle i de kommunale forvaltninger, som har direkte brugerkontakt. Her i blandt social- og sundhedshjælpere, som jo står midt i det hele ude i borgerens hjem. De kan blive budt lidt af hvert, også noget der forekommer urimeligt. Det kan være svært at tackle, fordi social- og sundhedshjælperen ikke forstår, hvad der sker, fordi hun mangler forudsætningerne. Det er for at skabe denne forståelse, at vi mener både social- og sundhedshjælpere og visitatorer, sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet og socialrådgivere kan have glæde at et kursus, fortæller Lise Beha Erichsen.. Formålet med kurset er, at deltagerne får en indføring i hjerneskader og disses påvirkning på menneskers funktionsniveau og på deres daglige tilværelse. Kurset lægger også op til debat om hjerneskaderamte familiers særlige behov samt, hvordan man som professionel kan lette samarbejdet med familierne. Lise Beha Erichsen siger, at hun og medarbejderne i Hjernesagen ofte er blevet inviteret ud på møder hos de ansatte i social- og sundhedsområdet. - Vi bliver inviteret til at fortælle om foreningen Hjernesagen, hvilket vi meget gerne gør. Det ville være dejligt, hvis vi kunne blive rigtig kendte, for så kan personalet henvise borgere, patienter og deres pårørende til os. Vi er en forening, der kan hjælpe og rådgive hjerneskadede og deres familier. - Nu vil I gerne udvide jeres rådgivning til at undervise de medarbejdere, der er i kontakt med hjerneskadede mennesker. Får medarbejderne ikke den viden i deres uddannelse? - Ikke nok. De er ikke rustet til, at arbejde med hjerneskader, og især ikke til de skader, som har skjulte mén. Der skal specielle kurser til, og nu er vi blevet opfordret til det, og vil meget gerne tage den opgave at være med til at skabe den forståelse, der skal til for, at den professionelle og den hjerneskadede får det bedste forhold. Ofte kommer de hjerneskadede i problemer, fordi de ikke bliver forstået. Vi vil gerne, at de får et nemmere liv, og det kræver, at der er denne forståelse mellem dem, der servicerer, dem og dem selv er til stede. De fleste af de hjerneskadede er jo i kontakt med et offentlige system, og den første stopklods de møder, er den manglende viden om deres handikap, fortæller Lise Beha Erichsen. Tilmelding Deltagerne bliver ført ind ,i hvad der sker, når hjernen skades. Hvad er skjulte handikap og hvorfor er det vigtigt at kende dem? Kan hjerneskader behandles? Kan man kommunikere med et menneske, som ikke kan tale? Samtidig undervises i hvordan man samarbejder med de pårørende. Det første kursus starter den 12. august med den første dag, og den anden dag er den 16. august. Man kan melde sig til en eller to dage. Kursusprogram og tilmelding har ligger på ekstern kursus program www.foa.dk/sosu. Vi har alligevel valgt at give det omtale, for Hjernesagen planlægger nye kurser senere. Se kursusprogram på www.foa.dk /sosu Fakta: Hjernesagen er en forening for mennesker ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen og deres pårørende. 11.000 mennesker rammes hvert år det svare til hver 7. dansker. 40.000 danskere lever med følger efter en skade og dertil skal lægge deres pårørende. Tilbage til April 2005