• Læs op
• Udskriv

Efter lidt tøven i begyndelsen er det faktisk vores oplevelse, at KL, som kommunernes repræsentant i Strukturudvalget og under forhandlingerne, har spillet en sober og beredskabsfaglig konstruktiv rolle i den forløbne proces.

Tabt viden

Processen har ikke altid været køn at betragte, og megen relevant viden er spildt på et rivegilde mellem repræsentanter fra statens Beredskabsstyrelse og fra KL. Vi tror sådan set, at beredskabsaktørerne, set i bagspejlet, hellere havde sat sig omkring et bord og fundet en gavnlig løsning ud fra en ren beredskabsfaglig tilgang, hvis de vel og mærke havde vidst, hvad hele processen er endt med – eller rettere ender med.

Problemer løses tæt på borgerne

Det bør være krystalklart, at borgernes sikkerhed skal løses så tæt på borgerne som muligt. At det primært må være kommunerne, som nærmeste demokratiske myndighed, der har ansvaret og kan stilles til ansvar. Omvendt er det også soleklart, at staten skal sørge for alle borgeres ve og vel og sikre, at kommunerne lever op til deres ansvar. Beredskabsstyrelsen skal føre tilsyn med kommuneres beredskaber og påpege problemer, hvis der går sognerådspolitik eller besparelseskriller i prioriteringerne.

Men at have to af hinanden uafhængige myndigheder til at løse operative opgaver, altså slukke store ildebrande eller afhjælpe konsekvenser af naturkatastrofer mv., er uhensigtsmæssigt på alle måder. Man uddanner en masse værnepligtige, hvis kompetencer nærmest aldrig benyttes, og man bruger mange meget kompetente personer på at administrere og drive kaserner. Det er dyrt og giver nærmest ingen beredskabsfaglig mening.

• Se mere om de påtænkte besparelser
• Se mere om opgaverne og økonomien i dem
• Se, hvordan kommunerne arbejder med beredskabsreformen