Opgaver og økonomi
Se, hvad du skal være opmærksom på i forhold til kortlægning af blandt andet opgaver og økonomi.
Med så omfattende en omstrukturering, der kommer til at ske, vil alt, hvad der vedrører de nuværende beredskabers økonomi, opgavevaretagelse og personaleforhold bliver lagt åbent frem.
I KL’s notat opfordres til, at der skabes et godt grundlag for at kunne sammenligne forskellige udgiftsposter, der knytter sig til beredskaberne. Dette er selvfølgelig en forudsætning for at kunne lave en økonomisk fordelingsnøgle for de fremtidige enheder, men vil også give et bedre grundlag for at vurdere omkostningerne på tværs af kommunerne.
Notatet tager udgangspunkt i de nuværende opgaver, der kan løses og som bliver løst af redningsberedskaberne. Generelt nævner notatet intet om de forudsætninger, der er indbygget i aftalen mellem Finansministeriet og KL omkring opgavefordelingen mellem Beredskabsstyrelsen og de nye kommunale beredskabsenheder.
I afsnittet ”Kortlægning af opgaveporteføljer” peger KL på, at det er oplagt at overveje nye og andre opgaver, der kan løses i de nye beredskaber. Det kunne vi ikke selv have formuleret bedre, og de tanker er helt i tråd med en række af vore egne anbefalinger.
Selvfølgelig er muligheder og vilkår meget forskellige fra Hovedstaden, andre storbyer og provinsen. Det ved vi, og det er vi selv opmærksomme på.
Vær opmærksom på
- At kortlægning af opgaver og økonomi skal drøftes i MED og ikke bare orienteres om i MED-udvalget.
- At pege på de opgaver, vi helt naturligt mener, skal overgå til de nye større kommunale enheder og sikrer, at disse opgaver indtænkes i såvel strukturen som budgetter og økonomiske rammevilkår.
- At pege på relevante opgaver, som kan sikre en fornuftig balance mellem robusthed (folk nok til givne opgaver), specialopgaver og kompetencer (uddannelse og træning) og økonomisk ansvarlighed. Det sikrer en god og konstruktiv vej til indflydelse.
- At forsøge at få disse opgaver inddraget i forhandlingerne om sammenlægning.