OK24

Kære alle

FOA-forbund har afholdt første strategimøde vedr. overenskomst 2024 den 12.oktober. Og her blev der udvalgt de fælles krav, der går igen på tværs af alle overenskomsterne på det offentlige område.

Vi skal i Kost- og Servicesektoren inden længe se på de indkomne krav på tværs af de forskellige afdelinger i FOA. Og herefter prioritere de krav, som I medlemmer har sendt ind til os på jeres respektive overenskomster. Der er ingen tvivl – I som medlemmer vil først og fremmest have mere i løn – men på forskellige vis – så det bliver spændende, om vi kan komme igennem med et resultat i sidste ende over for arbejdsgiver, som I vil blive tilfreds med. Mona vores forbundsformand mener at vi som minimum vil få et to cifferet resultat samlet set, men ingen ved for nu hvor meget det er. Der er langt mellem 10,00% og 99,00% - som ingen dog regner med at det bliver. Et forsigtigt håb er nok, at vi lander på mellem 12,00% -14,00% - men ingen garantier kan gives for dette.

Vi ved dog allerede nu, at det kun er en 2-årige overenskomst denne gang, så uanset hvad resultatet bliver, vil vi hurtigere få det udmøntet i lønnen ved denne overenskomst - som gerne skulle være på plads til den 01.04.24

Er du interesseret i at følge med i OK24 forhandlingerne, så kan du blandt andet klikke dig ind via dette link:

https://www.foa.dk/temaer/ok-forhandlinger/ok24

Husk at drøfte medlemskab med dine kollegaer. De der endnu ikke er meldt ind i FOA kan nå det endnu: sidste frist for at være omfattet af mulighed for at modtage konfliktstøtte er den 01.02.24 – hvis vi altså ender i en situation, hvor vi ikke kan blive enige med arbejdsgiverrepræsentanterne og derfor skal i konflikt.

Du kan fortsat modtage et gavekort på kr. 300 - til brug i COOP forretningerne, hvis du melder et nyt medlem ind og denne har betalt for 3 måneders medlemskab.

Du kan se her på linket, hvordan du skal melde kollegaen ind og derved selv kunne modtage et gavekort:

https://www.foa.dk/bliv-medlem/meld-en-kollega-ind

Jeg håber, vi bliver mange flere medlemmer, da antal har en betydning, når vi skal forhandle bedre løn og vilkår til jer, ved denne overenskomstforhandling og dem der kommer efter.

 

Mimi Bargejani

Formand