Effektiviseringer og besparelser på ældreområdet i Helsingør kommune
... med risici for både personale og borgere
Af: Lene Lindberg
Artiklen er bragt i Helsingør Dagblad d.d.
Kære Borgmester Benedikte Kjær og Formand for Socialudvalget Ib Kirkegaard.
For få dage siden bragte formand f. ældrerådet i Helsingør, Anja Holmstad, et læserbrev under overskriften ”Budget 2017 – ældreområdet bløder”. Anja Holmstad slutter sit læserbrev med, at I ”helt bevidst nedslider arbejdskraften”.
Som repræsentant for de af FOAs faggrupper der arbejder indenfor området, vil jeg nødig være så bombastisk, men vi hører ind imellem noget lignende. Vi hører også det modsatte, nemlig at medarbejdere trives og har det godt, så nogen gange er det fra den ene ende af skalaen til den anden.
I FOA møder vi til dagligt social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der fortæller om deres hverdag. En hverdag hvor de skal få det hele til at gå op i en højere enhed på trods af, at der igennem rigtig mange år har fundet den ene effektivisering og besparelse sted efter den anden.
Hvornår slutter det? Hvor går jeres grænse?
For der hersker inden tvivl om, at medarbejderne arbejder hårdt for at yde det bedste for de borgere, der har brug for os. Medarbejderne kan snart ikke løbe hurtigere, og der bliver flere og flere syge og ældre borgere der skal passes. I skriver i jeres eget indlæg i Helsingør Dagblad af 22/9, at de effektiviseringsforslag der indgår i budgetforliget ikke handler om at spare, men derimod om at løse opgaverne på en ny og sikkert smartere måde, så kommunen får mere ud af indsatsen, til gavn og glæde for de ældre borgere.
Nu tillader jeg mig at fremhæve et eksempel.
Medarbejderne arbejder med et PDA omsorgssystem – en lommecomputer. Det bruges bl.a. til at løse relevante opgaver, og som kommunikationsmiddel. Medarbejdernes kørelister digitaliseres og skal føres ind via PDA’en, og de opgaver der løses hos borgerne plottes også ind. Altså en større grad af digitale indtastninger – det tager tid – og den tid går fra borgerne. Men jeg håber da, at det med tiden bliver et godt og sikkert værktøj, som meget andet teknik i denne sektor.
Medarbejderne skal nu til at tage PDA’en med sig hjem, og åbne op for den hjemmefra inden de møder ind hos den første borger. Hvad hvis teknikken svigter? Den risiko er der, og det kan have store konsekvenser – både for personalet – som kan gå glip af vigtig kommunikation – men så sandelig også for de borgere, der har behov for at blive passet og plejet – alvorlige fejl kan opstå. Herudover vil afstanden mellem de forskellige faggrupper og kollegerne til dagligt, blive meget lang. Hvor er den daglige dialog om f.eks. Fru. Jensen og hendes behov for pleje og omsorg. Hvor er den daglige faglige sparring med ens kolleger? Vi kan frygte, at der opstår fejl og mangler.
Jeg er med på, at der ikke er lagt op til at medarbejderne skal bruge deres pause til disse opgaver, men min bekymring er at pausen vil blive udnyttet til disse dialoger og sparring. Det er jeg ikke fortaler for, idet vi alle har brug for en pause i løbet af dagen. En pause hvor medarbejderne har brug for mad og drikke, så de kan yde deres bedste.
Vi kan heller ikke forstå, hvordan en kommune kan spare flere millioner kroner, uden at det får betydning for dagligdagen. Alt kan jo ikke gøres smartere. Vi vil opfordre ledelsen til, at holde et ekstra øje med medarbejdernes trivsel, for ellers er vi bekymret for, at flere medarbejdere vil blive syge af deres arbejde. Alt andet lige, så har diverse effektiviseringer og forandringer ofte en stor påvirkning af arbejdsmiljøet.
For ikke kun at tale om de dårlige ting i budgetforliget, så vil FOA Nordsjælland kvittere for de midler der afsættes til at efteruddanne social- og sundhedshjælperne. Vi håber, at der også sikres midler til at kompetanceudvikle øvrige faggrupper, så vi har den fornødne viden til, at sikre fagligheden i det nære sundhedsvæsen – især nu hvor vi ved, at mange gener og sygdomme behandles i eget hjem og ikke på hospitalerne.
Sluttelig vil jeg ønske, at borgmesteren fremover vil omtale social- og sundhedsfaggrupperne, i stedet for ”kun” at henvise til hjemmehjælpere og sygeplejersker.
Disse grupper udgør nemlig den største del af de faggrupper der arbejder i området.
Med venlig hilsen
Lene Lindberg
Afdelingsformand, FOA Nordsjælland