• Læs op
• Udskriv

Debatindlæg - I forbindelse med Region Hovedstadens vedtagelse af budget 2017

Sundhedsområdet følger samme tendens som i SKAT

Store investeringer i udviklingsinitiativer og konstante årlige besparelser på basispersonalet, som er dem der udfører kerneopgaven, har været en gennemgående politisk beslutning i mange år i forhold til skat og i sundhedsvæsenet. Skat er nu brudt sammen, man afskediger nu ledelsen samtidig med, at de ansvarlige politikere ikke bliver stillet til regnskab for tabet af et 2 cifret milliardbeløb. 

På sundhedsområdet udmønter de gennemgående besparelser på de patientnære arbejdsfunktioner sig ikke i økonomiske milliardtab, men i en konstant forringet pleje- og behandling af patienterne, og forringet arbejdsvilkår for medarbejderne.   Det 2 cifrede milliardtab i skat er vel noget alle danskere synes er brandærgerligt, men når det gælder en forringet pleje- og behandling af patienterne i sundhedsvæsnet, så er det en anden boldgade. Her handler det om moral og etik i forhold til, hvordan vi behandler syge borgere og medmennesker i Danmark.   

Region Hovedstaden skal spare 360 millioner kroner, fuldføre de 2 % årlige effektiviseringer, og de enkelte hospitaler skal herudover dække et allokeret 3 cifret millionunderskud.  Dette er tendensen hvert år i regionen, og der er ingen der påtager sig at afdække konsekvenserne i forhold til patienterne og medarbejderne.

Spørgsmålet er, hvem der tager ansvar for patienterne og medarbejderne? – Svaret er, at det gør INGEN af de centrale beslutningstagere og det gælder både regeringen og regionsrådet.  Besparelserne sker efter grønthøstermetoden, hvor de enkelte afdelinger skal forestå besparelserne, og det er så ledelsen og medarbejderne på de enkelte afdelinger der får aben, og ikke kan få alle enderne til at mødes i forhold til plejen og behandlingen af patienterne samt personalets arbejdsvilkår.

Der er 2 dogmer vi må gøre op med, hvis vi vil varetage patienternes og medarbejdernes vilkår. Det første er dogmet hos mange økonomer og politikere, hvor de mener, at vi til stadighed kan effektivisere sundhedsvæsenet. Det må høre op, for det er direkte uansvarligt. Vi skal selvfølgelig altid arbejde smartere, og vi kan helt sikkert også forbedre effektiviteten på hospitalerne, men hvis det skal ske ansvarligt, så effektiviserer vi først - og derefter kan man se om det gav en besparelse. Som det foregår nu, så ruller politikerne 3 cifret million effektiviseringer ud hvert år, fordi de tror det kan lade sig gøre uden forringelser for patienter og medarbejdere. Det er farligt, når beslutningstagerne arbejder udfra tro og ikke empirisk i forhold til den virkelighed vi befinder os i. Vi kan jo se, hvad der skete i skat.

Det andet dogme vi hører oftere og oftere er, at personalet skal løbe hurtigere på grund af besparelserne.  Personalet kan jo sikkert godt løbe hurtigere, men så vil patienterne opleve et personale, der står forpustet foran dem, og det menes jo selvfølgelig ikke så bogstaveligt. At løbe hurtigere betyder derimod 2 ting. For det første, at personalet skal udfører arbejdsopgaverne i et hurtigere tempo og det er direkte farligt, idet det er her der sker fejl, og det går helt sikkert ud over patientsikkerheden. For det andet, at arbejdsmiljøet og trivslen hos medarbejderne bliver forringet og det kan undre, at ledelsen på den direkte måde dikterer et forringet arbejdsmiljø for deres medarbejdere.      

Lene Lindberg

Talsmand for FOA afdelingerne i Region Hovedstaden

For kontakt:

Mail: lli001@FOA.DK

Mobil: 24 21 56 72