• Læs op
• Udskriv

Desværre ser vi det ene eksempel efter det andet på, at det gode børneliv langtfra er alle forundt.

Fagpersoner omkring børnene oplever konsekvenserne på nærmeste hold. Det kan være tøj, der ikke passer til årstiderne, fejlernæring og socialt afsavn.

Danmark er i særdeleshed kendt for sit velfærdssystem, hvor vi bl.a. med særlige ydelser og f.eks. huslejetilskud har lagt et økonomisk sikkerhedsnet under familier med få ressourcer. Dette sikkerhedsnet brast sammen i 2016, da bl.a. kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen blev indført. Det har fået alvorlige konsekvenser for mange familier, herunder deres børn – men også konsekvenser i forhold til vores samfund.

De meget lave ydelser rammer især familier med  børn eller enlige mødre/fædre, fordi disse familier har større udgifter, og fordi de ofte får boligtilskud for, at børnene kan vokse op i en ordentlig bolig. Familier under kontanthjælpsloftet kan miste op til kr. 3000 om måneden.

Allerede i 2017 nåede antallet af børn i familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet over 62.000. Hertil skal lægges antallet af børn i de familier, der er ramt af integrationsydelsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at antallet af børn i familier, der i et enkelt år har levet under den tidligere fattigdomsgrænse steg brat med 10.500 børn i slutningen af 2016, da de lave ydelser trådte i kraft. Udviklingen ses også i den voldsomme stigning i antallet af familier, der i de sidste par år har været berettiget til f.eks. julehjælp fra velgørende organisationer.

Når antallet af fattige børn stiger, er det et sygdomstegn for vores velfærdssamfund, og det får alvorlige konsekvenser. Følgerne for børnene kan endda blive endnu alvorligere, efterhånden som familiens kræfter og muligheder slides ned af måneders og års fattigdom.

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – VIVE – har undersøgt og konstateret, at blot et enkelt år i en lavindkomstfamilie, kan medføre ringere muligheder for børnene senere i livet. Andelen af disse børn, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er på 87 %, mens tallet for børn i velstillede familier er 95 %.

Er man som barn vokset op i en ressourcesvag familie, kan det som voksen medføre en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, en kortere uddannelse og en lavere løn i et job med dårlige vilkår.

Det rammer også vores samfund, som både lider økonomiske tab og rammes på sammenhængskraften, når grupper udstødes og fastholdes i fattigdom. Det svækker vores fællesskab. Konsekvenserne er således både menneskelige, samfundsmæssige og økonomiske.

Derfor vil FOA opfordre Folketinget til, at afskaffe de meget lave ydelser, som især rammer børnefamilier, så stigningen i børnefattigdom imødegås. Vi må have genindført en fattigdomsgrænse og en årlig redegørelse for, hvordan det går med at reducere fattigdommen. Det burde alle, der bakker op om Danmarks velfærdsmodel, være enige i.

Det kommende regeringsgrundlag må og skal indeholde en langtidsholdbar løsning, som gør op med skævhederne på børneområdet. Børnene er vores alles fremtid.

Der er en lang række af organisationer - herunder FOA – som er bekymrede for udviklingen.

Med baggrund heri har de pågældende organisationer sammen skrevet et åbent brev til Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen.

Du kan læse det åbne brev her