Voksen- elev og lærlingekampagne

FOA bakker op om kampagnen ’Flere voksenlærlinge nu’, som har fokus på at flere over 25 år får mulighed for at udleve drømmen om at tage en uddannelse.

FOA har overenskomsten på en del af de mange arbejdspladser, der i dag mangler arbejdskraft. Derfor giver det god mening at sætte mere fokus på dine muligheder som voksenlærling eller elev.

Når du er i voksenlære, veksler du mellem skole- og praktikperioder. Det betyder, at du løbende får mulighed for at prøve dine færdigheder af i praksis. Du vil formentlig også opleve trygheden i at kunne få hverdagen til at løbe rundt, fordi du får voksenløn. På den måde kan du stadig få økonomien til at hænge sammen, selvom du er under uddannelse.

Uanset, om du drømmer om nye kompetencer eller nyt job, giver en erhvervsuddannelse de nødvendige kvalifikationer til at få opfyldt drømmen. Det er nemlig aldrig for sent at komme i gang: En erhvervsuddannelse kan være dit springbræt til en ny hverdag – også selvom du er over 25.   

Efter endt uddannelse har du mulighed for at få en lønstigning, fordi du nu har papir på dine kompetencer - og ja, du får selvfølgelig også løn, når du er under uddannelse!

Læs mere om kampagnen, og se tre film med voksenelevers erfaringer her

 

Kontakt din sektorformand i FOA Nordsjælland, hvis du har spørgsmål til dine uddannelsesmuligheder:

Pædagogisk sektor: Anne Marie Hestehave

Social- og sundhedssektoren: Anne Mette Linsaa

Teknik- og servicesektoren: Steen Andersen