Lene Lindberg genopstiller til Helsingør Byråd

Navn: Lene Lindberg
Alder: 60 år
Parti: Genopstiller for Socialdemokratiet i Helsingør byråd

Jeg hedder Lene Lindberg, er 60 år, bor i Gurre sammen med Peter og vores to hunde. Jeg har tre børn, en svigerdatter og to skønne børnebørn. Jeg holder meget af vores skønne natur, rejser, at bevæge mig i fitness og i vores alt for lille svømmehal, sidst men ikke mindst, så er min familie det vigtigste.

 

Jeg har hele mit liv brændt for de i vores samfund, der har brug for hjælp og vil sikre vores allesammens velfærd. Derfor mener jeg, at vi skal kæmpe for at bevare et trygt velfærdssamfund. Et samfund der er ordentligt, værdigt og som sikrer lige muligheder for os alle fra vi bliver født og til vi dør.

 

Jeg har via mit faglige arbejde set og oplevet, hvor vigtigt sammenhold og fællesskaber er. De erfaringer jeg har, kommer til dels fra mit arbejdsliv i psykiatrien og dels i fagbevægelsen, og det mener jeg er et godt fundament at stå på, og som jeg har brugt i de 4 år, jeg har fået lov at være i byrådet. Det arbejde vil jeg gerne fortsætte.

 

Jeg mener ligeledes, at dialog og inddragelse af de mennesker der har haft tillid til at vælge mig, er en grundværdi i det politiske arbejde.

 

For at få indflydelse, er det for mig at se nødvendigt at indgå og kunne tåle kompromiser – men ikke for enhver pris. For mig at se, må der godt være forskel på liberal og socialist politik, således at vælgerne kan se og opleve forskellen.

 

Mine mærkesager er: 

  • Jeg vil arbejde for ordentlige forhold for vores børn, især forebyggelse og tidlig indsats er vigtig. Vores skoler og andre tilbud skal derfor vægtes højt og være indrettet og kunne rumme alle børn 
  • Jeg vil arbejde for, at vores ældre kan komme hurtigere på plejehjem, når den tid kommer. Reglerne på området er alt for stramme. Man skal hurtig have den hjælp man har brug for - også i eget hjem, man skal have indflydelse på eget liv, også hvis det betyder at man har brug for frisk luft og et bad, når det passe en. Jeg vil arbejde for at de ældre kan regne med et fast team, så ikke ens hjem er en hovedbanegård, man skal føle sig tryg
  • Jeg vil Forebyggelse og tidlig indsat skal fremmes i vores nære sundhedsvæsen 
  • Jeg vil arbejde for, at kommunen sikrer boliger til dem der har brug for billige boliger, men samtidig passer på vores grønne områder ved skov og strand
  • Jeg vil arbejde på, at Helsingør kommune er en arbejdsplads i god trivsel og fagligheden er i top.
  • Som udgangspunkt er jeg imod, at vores velfærd sendes i udbud og privatiseres, men sker det synes jeg, at vi skal sikre at medarbejderne skal have en overenskomst i det firma, som vinder et udbud.
  • Klimaet er et fælles ansvar og vi skal derfor forsat være en kommune med et bæredygtighed i top. 

 

 

Stem personligt - nummer 7 på liste