Kongresforberedelse FOA Randers
En god forberedelse inden kongressen sikrer vores delegation en mulighed for at påvirke kongressens beslutninger, og samtidig giver det et godt grundlag for det efterfølgende arbejde med at føre beslutninger ud i livet
Fra den 9. til 11. oktober afholder FOA sin 5. ordinære kongres. Her skal omkring 600 delegerede udstikke retningen for FOAs arbejde i den kommende kongresperiode.
FOA Randers har 24 delegerede, som deltager på kongressen.
Det efterfølgende arbejde med at implementere kongressens beslutninger er et fælles ansvar for alle bestyrelserne i FOA Randers. Derfor har sektor- og afdelingsbestyrelserne været samlet til en 2 dags arbejdskonference i Grenaa, hvor vi i fællesskab skulle sikre et godt udgangspunkt dels for selve kongressen og dels for det efterfølgende arbejde.
På konferencen blev kongressens materialer gennemgået - herunder målprogrammet.
Målprogrammet er udarbejdet på baggrund af alle de input, I er kommet med, og danner udgangspunkt for det kommende arbejde i FOA.
Det var gode og arbejdsomme dage, og vi glæder os til kongressen, og ikke mindst til at komme i gang med at føre kongressens beslutninger ud i livet.
Sammen skal vi sikre, at målsætningerne bliver omsat til konkrete handlinger, som kan mærkes i din hverdag som medlem af FOA Randers.
Afdelingsformand Lene Hartmann
Husk der bliver sendt live fra kongressen, så du kan følge med i drøftelserne om fremtidens FOA.