• Læs op
• Udskriv

Den dag Jeanne Villestoft fik sit eksamensbevis og kunne kalde sig social- og sundhedshjælper, bandede hendes mand på Facebook:

”Jeg er skide stolt af min kone”, skrev han.

Med god grund. I stedet for at gå i stå, da hun som 62-årig blev ramt af en nedskæringsrunde og blev fyret efter 40 år i Ankestyrelsen, havde Jeanne Villestoft nemlig sadlet om. Hun var derfor kun et halvt år fra folkepensionsalderen, da hun i 2016 stod med sit eksamensbevis fra social- og sundhedsskolen i hånden.

Den nu 67-årige Jeanne Villestoft har ingen planer om at holde op med at arbejde, bare fordi hun kan kalde sig folkepensionist. Men hun har tilladt sig den luksus at gå ned på 30 timer pr. uge i sit job i hjemmeplejen i Vangede i Gentofte Kommune, ”og min leder har lovet mig en seniorordning, når jeg bliver 70, så jeg kan slippe for weekendvagter”, griner hun.

Blev kaldt mormor på skolen

I det hele taget griner Jeanne Villestoft meget. For der er meget at være glad for. Hun elsker sit arbejde, og alle steder i faget er hun blevet budt velkommen med åbne arme, fortæller hun.

Da beslutningen om at starte en ny tilværelse som social- og sundhedsassistentelev var taget, fik Jeanne Villestoft et vikariat i Gladsaxe på de tre måneder, hun manglede for at opfylde betingelserne for at kunne få voksenelevløn, og derefter blev hun ansat som elev i Lyngby-Taarbæk Kommune.

”Mine klassekammerater på SOSU C kaldte mig mormor, men jeg har aldrig nogensinde følt mig udenfor”, fortæller Jeanne Villestoft, der efter uddannelsen blev tilbudt job i både Lyngby-Taarbæk og Vangede.

”Vangede tilbød mig et vikariat i 5 mdr., men jeg sagde til dem, at jeg som næsten 65-årig ikke kunne bruge et vikariat til noget. Så gik der ikke ret lang tid, så ringede de og tilbød mig en fast stilling”.

Fortryder ikke

For Jeanne Villestoft var skiftet fra kontorassistent til ældreplejen ikke så stort, som det umiddelbart lyder, forklarer hun.

”Begge dele handler om at servicere andre, men forskellen er, at de ældre viser, hvor glade de er for det, jeg gør for dem, mens djøf’erne i Ankestyrelsen bare tog det som en selvfølge og brokkede sig, hvis de syntes, at der manglede noget”.

Alligevel fortryder Jeanne Villestoft ikke, at hun først skiftede branche sent i livet.

”Hvis jeg var kommet ind i det her fag som 20-årig, er jeg ikke sikker på, at jeg havde holdt til det endnu. Det er jo utrolig hårdt, fordi du bruger både dit hoved og din krop rigtig meget. Men jeg vil gerne blive ved, så længe jeg kan, og min mand har drillet mig med, at han vil bygge en rollator til mig, hvis det begynder at knibe med at komme rundt til de gamle”, griner hun.

Læs også: Seniorer er guld værd