Det går for langsomt

Med efteruddannelse i ernæringspleje kan social- og sundhedsassistenter gøre en stor forskel for småtspisende patienter som for eksempel den ældre medicinske patient.

Det mener cand.scient., ph.d. Karin Østergaard Lassen, der i 2005 i et projekt analyserede effekterne af en ændret organisering af ernæringsplejen på tre medicinske afdelinger på Bispebjerg Hospital. Her fik tre social- og sundhedsassistenter fire ugers særligt tilrettelagt kursus og blev efterfølgende ansat til at varetage ernæringsplejen af de småtspisende patienter.

Baggrunden var en analyse, der viste, at man kunne spare 143 millioner kroner årligt, hvis man kunne få ældre medicinske patienter til at spise mere. Analysen fik både medieomtale og politisk bevågenhed, men alligevel er analysens anbefalinger eller resultaterne fra projektet ikke blevet taget i brug i de 14 år, der er gået siden.

Det både undrer og ærgrer Karin Østergaard Lassen.

”Halvdelen af ældre, der indlægges på medicinske afdelinger, er underernærede. Under indlæggelsen er der stor risiko for, at de yderligere underernæres, og det løser ikke problemet med de småtspisende patienter, at flere hospitaler sætter dygtige kokke til at udarbejde menuerne. Som småtspisende er det ikke en gourmetoplevelse, man har brug for, men små enkle retter, man kan overskue. Og så skal der være en engageret fagperson, der drager omsorg for, motiverer og nøder den enkelte patient”, mener Karin Østergaard Lassen.

”Plejepersonalet har jo ofte dårlig samvittighed over for de småtspisende patienter. En travl hverdag giver måske ikke tid til andet end et hurtigt ’nu skal du huske at spise op’, og det er langt fra nok”, mener oversygeplejerske Birgit Villadsen, der ligesom Karin Østergaard Lassen arbejder for, at der bliver taget bedre hånd om de småtspisende patienter på landets sygehuse. 

God investering

Analysen fra 2005 viste, at indlæggelsestiden kunne reduceres 3-4 dage, hvis man fik patienterne til at spise mere.

I dag er patienterne indlagt i kortere tid end for 14 år siden, så der er ikke længere så meget at hente på indlæggelsestiden, ”men den viden, som patienterne kan få under indlæggelsen om, hvad de kan spise for hurtigere at komme til kræfter, har de jo lige så meget brug for, når de kommer hjem”, mener Birgit Villadsen  

Og så er der hele temaet omkring madspild, tilføjer Karin Østergaard Lassen:

”I forbindelse med projektet reducerede man madspildet på de deltagende sengeafdelinger fra 50 til 20 procent. Det er en stor besparelse, når man tænker på, hvad der anvendes af ressourcer til indkøb af råvarer, forarbejdning, opbevaring, at køre maden op på afdelingen, håndtere madspildet og køre det væk”.

Efteruddannelse kan være på vej

Trods det, Karin Østergaard Lassen og Birgit Villadsen kalder ”træghed i systemet”, har de ikke mistet troen på, at projektets anbefalinger en dag vil kunne realiseres på flere sengeafdelinger.

”Optimalt bør det bæres videre af en overordnet sygehusledelse og afdelingsledelsen. I øjeblikket arbejder vi på at finde et hospital i henholdsvis øst- og vestdanmark, der vil være med til at afprøve en ordning, hvor social- og sundhedsassistenter får efteruddannelse i ernæringspleje. Tanken er herefter at gå videre til sosu-skolerne med et forslag til efteruddannelse”, fortæller Karin Østergaard Lassen.

Hvornår flere patienter vil møde social- og sundhedsassistent med en særlig uddannelse i ernæring, tør hun dog ikke give et bud på.

”Der ligger et udviklingsarbejde foran os, før det kan blive en realitet. Men vi er sikre på, at der er dedikerede social- og sundhedsassistenter derude, der brænder for ernæringsområdet, og som har lyst til det her, måske som en ny karrierevej”.

Læs også om social- og sundhedsassistent Gitte Jagtman, der er ansat til målrettet ernæringspleje på onkologisk afdeling på Herlev Hospital.