• Læs op
• Udskriv

For kræftpatienter er manglende appetit en af de store modspillere i kampen for at blive rask. Vægttab er en almindelig følge af selve sygdommen, og behandlingen kan give madlede og kvalme og dermed yderligere vægttab.

Taber man sig i forbindelse med alvorlig sygdom, ryger ikke bare de ekstra fedtdepoter på sidebenene, men også lårmuskulatur og ikke mindst livsvigtig lunge- og hjertemuskulatur.

På Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital spiller social- og sundhedsassistent Gitte Jagtman en vigtig rolle i ernæringsplejen. Hun er ikke bare den, der sørger for, at afdelingen ikke løber tør for mellemmåltider, men også den, der går forrest i arbejdet med at få patienterne til at spise.

Ansat til at nøde

Små mellemmåltider som pandekager, is og citronfromage er ofte det, der glider lettest ned hos kræftpatienterne, men måltiderne sælger ikke sig selv. 

”Hvis jeg bare spørger, om en patient har lyst til lidt at spise, er svaret ofte nej. Men så sætter jeg ind ved at nævne alle mellemmåltiderne – hver gang!”, siger Gitte Jagtman, mens hun peger på en af de plancher, der hænger synligt flere steder i afdelingen og reklamerer for udvalget af mellemmåltider. ”Når jeg minder patienterne om, hvad det er, de siger nej til, får de måske alligevel lyst til at spise noget. Om ikke andet så for at glæde mig”, smiler hun.

Gitte Jagtman er med andre ord ansat til at nøde. Hun nøder patienterne til at spise lidt mere, end de tror, de har lyst til, men hun gør det med omsorg og empati - og ved at få maden til at tage sig så indbydende ud som muligt.

”Jeg kunne aldrig drømme om at spørge nogen, om de vil have en proteindrik. Hvem vil drikke proteiner? Energidrik er et bedre ord”, mener hun og er også omhyggelig, når hun fortæller om dagens retter i buffeten:

”Hospitalsmad har haft et dårligt ry, men hvis patienterne får at vide, at alt fra syltetøj til medisterpølse er hjemmelavet her på stedet, så får de mere lyst til at spise det”.

Anretning med små skåle og servietter

Og så er der anretningen. Gitte Jagtman åbner en skuffe og fremviser de mønstrede servietter, der får hospitalets citronfromage til at minde om desserten fra bedstemors søndagsmiddag. I et skab finder hun nogle små enkle skåle, der får en portion yoghurt eller suppe til at se mindre og mere overskuelig ud, end hvis samme mængde serveres i en dyb tallerken.

Omvendt er det med de flade tallerkener, forklarer Gitte Jagtman. De må gerne være så store som muligt. ”Jo mere af tallerkenen man kan se, jo mindre ser maden ud. Så virker den ikke så uoverkommelig. Hvis man serverer en portion og siger ’spis, hvad du kan’, så har man øst for meget op. Det er vigtigt, at patienterne kun lige netop får det, de føler, de kan spise - ellers bidrager man måske til madlede”.

Alle kneb gælder i kampen for at få patienterne til at spise; også selvom det kræver, at tingene indimellem bliver gjort på nye måder, og Gitte Jagtman er ikke bange for at foreslå ændringer, hvis det kan gavne patienterne.

”Bioanalytikerne var vant til, at de kunne tage blodprøver på patienter, der sad i dagligstuen. Men vores patienter har brug for, at dagligstuen er forbundet med noget hyggeligt og hjemligt, så de har lyst til at spise, når de kommer derind. Det kunne bioanalytikerne selvfølgelig godt forstå, så nu er det lavet om. Der bliver ikke længere taget blodprøver i dagligstuen, men i stedet i et hertil indrettet hjørne på gangen”.

Masser af pandekager

På Onkologisk Afdeling er der klare aftaler om, at Gitte Jagtman for eksempel er den, der fylder op i køleskab og fryser.

”Hvis ikke, der er en, der har ansvaret, tror jeg, det ville falde sammen. Men fordi jeg sørger for det praktiske, kan kollegerne magte at have fokus på ernæring hele tiden, selvom jeg kun er her i otte timer om dagen. Jeg blev simpelthen så glad forleden, da jeg kom tilbage efter en weekend, og en kollega sagde ’Gitte, vi har brugt alle dine pandekager’. De har simpelthen serveret pandekager for patienterne hele weekenden – det er jo fantastisk”, siger Gitte Jagtman begejstret.

Andre har måske mere lyst til et blødkogt æg, men det kræver særlige kompetencer at få lov at håndtere æg på en hospitalsafdeling. Tidligere ville en patient med lyst til et blødkogt æg om morgenen derfor have fået det svar, at der desværre kun var røræg på menuen. Men når man har en medarbejder, der kan håndtere hygiejnen korrekt i forhold til risiko for salmonella, og som ikke skal skynde sig ud med et bækken mellem to sårskift, kan der handles på den slags ønsker, og Onkologisk Afdeling kan derfor, som den eneste afdeling på Herlev Hospital, servere et blødkogt æg.

En god investering

”Der er så meget brug for det her”, mener Gitte Jagtman, der tidligere har haft en lignende funktion på Ortopædkirurgisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

”Der lå patienter efter amputationer og andre store operationer. De havde brug for alle deres kræfter til at komme op og i gang igen, men magtede kun at spise i gennemsnit 30-40 procent af deres normale kostindtag. Ved at sætte målrettet ind med et fokus på ernæring fik vi tallet op på 90 procent”, fortæller hun.

Gitte Jagtman gætter på, at ansættelse af medarbejdere med samme funktion som hendes på flere sygehusafdelinger vil være en god investering:

”Patienter, der får den rigtige ernæring, kommer sig hurtigere og har færre indlæggelsesdage. Jeg fortæller patienterne, hvad der er godt for dem at spise og drikke, hvad de har behov for osv. Så de tager hjem med gode vaner og viden om, hvordan de kan få mere energi ind i maden derhjemme, selvom de ikke kan spise ret meget. På den måde tror jeg, at man undgår nogle genindlæggelser. Og ud over det, så er jeg jo også med til at nedbringe mængden af madspild, fordi den mad, vi bestiller og serverer, bliver spist og ikke smidt ud”.

Fokus på ernæring – trods travlhed

Afdelingssygeplejerske Tanja Duelund Pallesen vil ikke forholde sig til, hvad man bør gøre på andre afdelinger, men hvad angår ernæringsdelen på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, er hun ikke i tvivl.

”Gitte var her, da jeg blev leder, og jeg har aldrig overvejet, at det skulle være anderledes. Vores patienter har en særlig risiko for at blive ernæringstruede, og derfor er det vigtigt for os, at der også i travle perioder er fokus på ernæring. Det synes jeg, generelt vi er gode til, fordi vi har Gitte til at holde os fast i det”.

Læs også interview med cand.scient., ph.d. Karin Østergaard Lassen og oversygeplejerske Birgit Villadsen, der arbejder for, at flere specialuddannede social- og sundhedsassistenter ansættes til målrettet ernæringspleje. 

• Se film om Gitte Jagtmans arbejde med målrettet ernæringspleje på onkologisk afdeling på Herlev Hospital.