• Læs op
• Udskriv

Ifølge Danmarks Statistik er over en kvart million danskere på arbejde om natten. Heldigvis, for samfundet ville ikke kunne hænge sammen uden.

Men det har en omkostning. Al forskning viser, at de helbredsmæssige risici ved natarbejde er mange, og at det kan være direkte livsfarligt at arbejde om natten. Øget risiko for hjertekarsygdomme, brystkræft, diabetes, demens og Alzheimers er bare nogle af de sygdomme, der kan følge med en ændret døgnrytme.

Forskningen viser, at risikoen for helbredsmæssige konsekvenser stiger med antallet af nattevagter i træk, fortæller søvnekspert Mikael Rasmussen.

”Natarbejdere sover i gennemsnit 1-2 timer mindre end andre. De sover mindre dyb søvn og mindre rem-søvn. Forskningen viser, at kroppen, i modsætning til hvad mange tror, ikke vænner sig til den ændrede døgnrytme, og at jo flere nattevagter man har i træk, jo mere sundhedsskadeligt er det”.

En af forklaringerne er, at den ændrede døgnrytme påvirker hormonbalancen. Ved at have færre nattevagter i træk, undgår man at skulle vende hele sin døgnrytme om, og nattevagterne bliver derfor mindre skadelige, forklarer Mikael Rasmussen.

Det er dog ikke alle, der arbejder om natten, der er lige udsatte, tilføjer han, ”men vi ved bare ikke hvem og hvorfor”.

Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde

I Københavns Kommune mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) ikke, at kommunen som arbejdsgiver kan blive ved med at overhøre advarslerne om de skadelige nattevagter.

Sundheds- og omsorgsforvaltningen har derfor i samarbejde med FOA SOSU og DSR gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forvaltningens ca. 300 medarbejdere med fast nattevagt.

Undersøgelsen, der ved redaktionens slutning endnu ikke var analyseret, skal blandt andet afdække, hvilke opgaver der bliver udført om natten, og om nattevagterne kan forestille sig at arbejde på en anden måde end i lange rul med mange nattevagter i træk.

”Når alle tal viser, at det er farligt at arbejde om natten, er jeg som borgmester nødt til at sørge for, at det bliver sundere. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde”, slår Sisse Marie Welling fast.

”Forskningen anbefaler blandt andet, at arbejdet om natten så vidt muligt begrænses til overvågning, så nattevagterne ikke belastes unødigt. Hvis undersøgelsen viser, at der er opgaver, der bliver skubbet til nattevagterne, så er det måske noget af det, vi kan gøre anderledes”, mener hun.

Om København desuden er på vej væk fra 7-7-vagter er for tidligt at sige noget om, siger Sisse Marie Welling og understreger, at der ikke vil blive truffet nogen beslutninger uden inddragelse af medarbejderne.

Gik tilbage til 7-7

På seniorcentrene i Gladsaxe forsøgte man allerede i 2012 at gøre op med de lange rul med sundhedsskadelige nattevagter ved at indføre blandede vagter, og alle nattevagter blev varslet, at man fremover kun måtte have 4 nattevagter inden for 14 dage.

”Det var ikke populært. De, der havde mulighed for at gå på pension eller efterløn, gjorde det, og dem, der blev tilbage havde meget svært ved at omstille sig efter at have kørt 7-7 i mange år. Der tegnede sig nogle mønstre, hvor folk meldte sig syge, når de skulle i en anden vagt end den, hvor de ’hørte til’, og det var ikke kun nattevagterne”, fortæller tillidsrepræsentant Anne Mari Keller Asmussen.

De blandede vagter eksisterer endnu, men de sidste par år har det været fuldstændig umuligt at rekruttere til de stillinger, hvor der indgår nattevagter, fortæller hun.

”Så i foråret 2018 sagde politikerne ok til, at man igen kunne ansætte nattevagter i 7-7. Det er der bestemt ingen, der har gjort oprør imod, og nu kommer ansøgerne fra alle kanter. Kollegerne siger, at de har fået deres frihed tilbage, og de gamle aftenvagter er også lettede, fordi de håber, at de så kan komme tilbage til deres gamle rul med 5-2”.

Anne Mari Keller Asmussen understreger, at hun også har kolleger, der har været glade for de blandede vagter. Synderligt optimistisk på vegne af de arbejdspladser, der overvejer at afskaffe de lange rul, er hun dog ikke og nøjes med at ønske ”held og lykke med forsøget”.

Ret til helbredskontrol

Natarbejdere skal tilbydes en gratis helbredskontrol, hvis minimum 3 timer af deres daglige arbejdstid ligger mellem kl. 22 og 05 - eller minimum 300 timer på et år.

Kontrollen skal udføres, inden man begynder i jobbet og herefter mindst hvert tredje år. Undersøgelsen består af et spørgeskema, en samtale og en undersøgelse, og den skal gennemføres af særligt sagkyndige under lægelig supervision. De, der står for undersøgelsen, har tavshedspligt så resultaterne kommer ikke videre til arbejdsgiveren. Hvis undersøgelsen giver anledning til, at der er noget omkring tilrettelæggelsen af arbejdet, der bør ændres, er det derfor medarbejderen selv, der skal bringe det frem.

Stærkt øget risiko for spontan abort

Ny dansk forskning viser, at der ikke skal mere end to ugentlige nattevagter til, før risikoen for spontan abort stiger. Faktisk har kvinder, der arbejder mere end én nat pr. uge, 30 procent større risiko for at abortere. Forskernes hypotese er, at den øgede abortrisiko skyldes den forstyrrede døgnrytme, der påvirker udviklingen af hormonet melatonin. Også risikoen for svangerskabsforgiftning stiger i forbindelse med natarbejde.

Læs mere

For at udbrede kendskabet til de helbredsmæssige konsekvenser ved natarbejde afholder Ffagforeningen i april et temamøde for alle interesserede om natarbejde og helbred. Desuden har alle arbejdsmiljørepræsentanter været indbudt til en uddannelsesdag om samme emne, ligesom natarbejde er på dagsordenen på forårets konference for fagforeningens tillidsrepræsentanter.

Tag med på nattevagt med social- og sundhedsassistent Aida Kazic, der ikke lader sig skræmme af hverken mørke eller helbredsstatistikker