Der kan være forhold som gør, at det giver god mening at have en arbejdspladsvurdering, der er individuelt udformet. APV’en skal jo tage hensyn til arbejdets art, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser.
Eksempler
1. Hvis en ansat er meget høj og skal støvsuge, feje, vende patienter m.m., kan vedkommende have brug for særlige redskaber, løfteteknikker osv. for at kunne udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
2. Hvis der er problemer med samarbejdet eller tendens til, at lederen behandler nogle ansatte uretfærdigt (mobber), så kan dette kun afdækkes ved en individuel tilgang til at afdække problemet.
Der er altså ikke et direkte krav om, at en APV altid skal være individuel. Men der kan være gode grunde til at den ofte alligevel skal være det, fordi APV’en netop skal forholde sig til arbejdets art, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser.
I 'Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø' kan du læse om arbejdsgivers pligt til udarbejdelse af APV, der tager hensyn til arbejdets art, arbejdsmetoder og -processer.
Se 'Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø'