Spørgsmål og svar om APV

APV står for arbejdspladsvurdering og er et centralt styringsværktøj i forhold til at forebygge dårligt arbejdsmiljø.

APV hjælper til at opdage arbejdsmiljøproblemer og konkretisere, hvordan I løser dem bedst muligt. APV skal forholde sig til hele arbejdsmiljøet - altså både det fysiske og det psykiske.

APV er EU-direktiv-fastsat. Det vil sige, at det er et lovkrav, at den gennemføres mindst hver tredje år - og også i forbindelse med væsentlige ændringer af arbejdet. Det er arbejdsgivers ansvar, at APV bliver gennemført. Men arbejdsmiljøorganisationen - herunder arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) - skal deltage i hele processen. 

Der er metodefrihed i arbejdet med APV. Det betyder, at I kan tilpasse formen til jeres behov og ønsker. Men det er et krav, at APV skal være skriftlig og som minimum indeholde følgende fire elementer:

1. En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2. En inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
3. En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager samt oplysninger om hvornår og hvordan problemerne skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne.
4. En gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger, herunder opfølgning på om igangsatte løsninger er fyldestgørende og effektive.

Se hvordan I arbejder med de fire elementer i APV-processen

Når I bruger en APV rigtigt, så vil jeres arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet foregå systematisk. APV medvirker også til at løse og forebygge jeres arbejdsproblemer. 

APV er desuden vigtig dokumentation for arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemer, hvor længe I har arbejdet med dem og hvordan. 

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil de spørge efter jeres APV. Det gør de for at se, om I overholder reglerne for APV-arbejdet, og for at få et overblik over arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads, og hvordan I arbejder med det.

Mindst hver tredje år samt i forbindelse med væsentlige ændringer af arbejdet. Væsentlige ændringer er fx: 

• Ombygning, nybygning eller flytning af arbejdspladsen. 
• Omorganisering, fx en fusion. 
• Nedskæringer 
• Ny beboer/elev eller borger, som er udadreagerende, eller hvor I skal forflytte personen

Inden ændringerne i arbejdet er foretaget skal I vurdere, hvad I tror ændringerne vil betyde for jeres arbejdsmiljø. Vurderingen skal sikre, at I gennemfører ændringerne på en måde så arbejdsmiljøet ikke forringes. Det er ofte en god ide at inddrage en arbejdsmiljøkonsulent i dette arbejde. 

Det har din arbejdsgiver. Det er kommunen, regionen eller en privat bestyrelse, som er din arbejdsgiver - det er altså ikke din daglige leder, forstander, chef, eller hvad I kalder lederen på din arbejdsplads. 

Arbejdsgiveren kan ikke uddelegere ansvaret, men kan overdrage opgaven at få udarbejdet APV til den lokale leder, men det vil altid være arbejdsgiveren som i sidste ende er ansvarlig for, at arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdsgiveren kan med andre ord skulle betale erstatning, hvis arbejdsmiljøet ødelægger dit eller dine kollegers psykiske eller fysiske helbred. Er der MED er opgaven typisk overdraget til MED-systemet. 

Arbejdsmiljøorganisationen eller MED-organisationen skal inddrages i hele APV-processen. Derfor skal du som arbejdsmiljørepræsentant også være med i hele processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APVen.

Din arbejdsgiver har ansvaret for, at dine arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det er også din arbejdsgiver, der træffer de overordnede beslutninger om hvilke ressourcer, der skal afsættes til at løse opgaverne. Derfor skal de belastninger, du udsættes for meldes tilbage til dem, der træffer beslutningerne.

Hvis din arbejdsgiver ikke laver en APV, mangler hun eller han de nødvendige oplysninger, der skal til for at leve op til arbejdsgiveransvaret, der er fastlagt i Arbejdsmiljøloven.

I MED-systemet er det aftalt, at APV-handlingsplanen skal drøftes i et MED-udvalgt, dvs. som offentlig ansat behøver du ikke sende din APV-handlingsplan til din arbejdsgiver.

Handleplanen skal være til rådighed for alle. Hvis alle har adgang til internettet på arbejdet, kan den ligge elektronisk, ellers skal den opbevares i papirform. 

Det er en god idé altid at have den nyeste version af APV-handleplanen sat op på en opslagstavle, så kan alle følge med i, hvordan det går med at løse problemerne.

Nej. Det er kun de dele af APVen, som ændringerne handler om, der skal revideres. Hvis det er ombygning i dit arbejdsrum, behøver I ikke lave en ny på hele arbejdsmiljøet.

En APV skal omfatte alle relevante forhold i arbejdsmiljøet - altså både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

Hvis I laver trivselsmålinger, kan I måske bruge nogle af oplysningerne til at supplere oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø i APVen. 

Bemærk at en trivselsmåling ikke kan erstatte det psykiske arbejdsmiljø i APVen. En trivselsmåling kan indeholde mange forskellige oplysninger – en APV sikrer en systematisk måde at arbejde med jeres problemer på. Reglerne om de fem faser og reglerne om inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen, skal altid overholdes. 

Ja. Der skal udarbejdes APV alle steder, hvor der udføres arbejde.

Skal der udarbejdes APV for kolleger, der ikke er medlem af FOA, eller som arbejder inden for et andet område?

Ja. Der skal laves APV for alle ansatte, dvs. alle medarbejdere og ledere - også for kolleger, der ikke er medlem af FOA, og som arbejder inden for andre områder end dit eget. 

Det er derfor vigtigt, at de spørgsmål I stiller, når I kortlægger arbejdsmiljøet under fase 1 i udarbejdelsen af APV, er tilpasset de arbejdsopgaver, der er på arbejdspladsen. Fx er det vigtigt, at spørge ind til brug af kemikalier i forbindelse med køkken- og rengøringsarbejdet. 

Der kan være forhold som gør, at det giver god mening at have en arbejdspladsvurdering, der er individuelt udformet. APV’en skal jo tage hensyn til arbejdets art, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser. 

Eksempler  
1. Hvis en ansat er meget høj og skal støvsuge, feje, vende patienter m.m., kan vedkommende have brug for særlige redskaber, løfteteknikker osv. for at kunne udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 
2. Hvis der er problemer med samarbejdet eller tendens til, at lederen behandler nogle ansatte uretfærdigt (mobber), så kan dette kun afdækkes ved en individuel tilgang til at afdække problemet. 

Der er altså ikke et direkte krav om, at en APV altid skal være individuel. Men der kan være gode grunde til at den ofte alligevel skal være det, fordi APV’en netop skal forholde sig til arbejdets art, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser.

I 'Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø' kan du læse om arbejdsgivers pligt til udarbejdelse af APV, der tager hensyn til arbejdets art, arbejdsmetoder og -processer.

Se 'Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø'
 

Ja. På alle arbejdspladser med en eller flere ansatte, skal der udarbejdes en APV. Der skal også udarbejdes APV hvis den ene ansatte kun arbejder på deltid.

Din arbejdsgiver er kommunen, regionen eller et privat firma. Din arbejdsgiver er altså ikke den stedlige ledelsesrepræsentant (den daglige leder, forstander, chef eller hvad I kalder lederen på din arbejdsplads). 

Det er din arbejdsgiver, der har det overordnede ansvar for, at dit arbejde er tilrettelagt, så det er sikkert og sundt at udføre. Arbejdsgiveransvaret er indskrevet i Arbejdsmiljøloven og kan ikke uddelegeres. Det betyder i sidste ende, at det altid vil være din arbejdsgiver som er ansvarlig og erstatningspligtig.

En handleplan er en skriftlig aftale om, hvem der gør hvad, og hvornår skal det gøres.

Af handleplanen skal det også fremgå hvornår, man tager sagen op igen for at vurdere, hvordan det er gået.