Spørg hvordan I på arbejdspladsen sikrer, at nye kolleger er introduceret til arbejdsmiljøarbejdet, og får den nødvendige instruktion og oplæring i arbejdsopgaverne. Bliver denne opgave ikke løftet ordentligt, kan du evt. foreslå, at du som AMR tager en dialog med den nye kollega og afdækker, hvor han/hun mangler oplæring og instruktion
Hvis et personligt møde ikke er muligt, så aftal at du laver et telefonmøde i stedet
Aftal at du som et led i dit opsøgende arbejde som AMR tager rundt på de forskellige arbejdspladser, du dækker. Inden besøgene kan du tjekke, om der er kommet nye kolleger på arbejdspladsen. Tal med din leder, arbejdsmiljøgruppen og TR, hvis du ikke automatisk får oplysninger om nye kolleger i dit dækningsområde. Du kan så ringe kollegaen op, og spørge om han/hun har tid til et lille besøg den dag du alligevel er på arbejdspladsen. Hvis ikke det er muligt, kan du aftale et telefonmøde med den nye kollega.
Når du er rundt på de forskellige arbejdspladser, kan det også være, at du ser et nyt ansigt på dit besøg og tager kontakt til vedkommende. Husk at du er AMR for alle kolleger - også de midlertidigt ansatte, ekstraordinært ansatte, elever og studerende.