Valg af tillidsrepræsentant i henhold til MED-rammeaftalens § 1
- Valgperiode er 4 år fra valgets afholdelse.
- Valg afholdes, når valgperioden er udløbet. Er der ikke modkandidater til den siddende tillidsrepræsentant, kan valghandlingen aflyses og tillidsrepræsentanten kan fortsætte sit hverv i en ny 4-årig periode.
- Hvis tillidsrepræsentanten fratræder sit hverv, skal der afholdes et valg til ny tillidsrepræsentant. *
- Valget skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel på et for alle i overenskomstgruppen synligt sted.
- Fristen for opstilling af kandidater til valget er 14 dage forud for valgets afholdelse.
- Valget afholdes skriftligt og for overenskomstgrupper med holddrift eller skiftehold kan der brevstemmes.
- Stemmeboks udleveres af FOA-afdelingen.
- Alle medarbejdere i overenskomstgruppen er stemmeberettigede. *
Kandidater
- Alle kandidaternes navne (kandidatliste) skal være oplyst på et opslag, som er tilgængeligt for alle i valggruppen, senest 10 dage før valgets afholdelse.
- Kun medarbejder inden for overenskomstområdet, som er medlemmer af FOA er opstillingsberettigede. *
Mistillidsvotum
- Valggruppens medarbejdere kan stille mistillidsvotum til den siddende tillidsrepræsentant. Et mistillidsvotum skal være skriftligt og skal fremsendes til FOA-afdelingen.
- Hvis mindst [1/3] af medarbejderne indenfor valggruppen (de stemmeberettigede) skriftligt tilkendegiver et mistillidsvotum til tillidsrepræsentanten skal der afholdes valg i henhold til bestemmelserne vedr. valg.
- I tilfælde af mistillidsvotum til en tillidsrepræsentant er det FOA-afdelingen, som sørger for indkaldelse og afholdelse af valget i henhold til ovenstående bestemmelser.
Valgforbund
- To eller flere overenskomstgruppen kan indgå i valgforbund og tilsammen vælge en tillidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Det er FOA-afdelingen, som afgør, hvorvidt man ønsker et valgforbund på det konkrete område. *
Valg af fællestillidsrepræsentant – MED-rammeaftalens § 12
- Valgperioden er 4 år.
- Valghandling sker efter samme bestemmelser som for valg af tillidsrepræsentanter. Tilsvarende gælder bestemmelserne vedr. mistillidsvotum.
- Fællestillidsrepræsentanten vælges af og blandt tillidsrepræsentanter inden for den samme overenskomstgruppe.
- Fællestillidsrepræsentanten vælges af og blandt tillidsrepræsentanterne fra flere af FOAs overenskomstgrupper eller fra flere overenskomstgrupper og flere forhandlingsberettigede organisationer. Det er FOA-afdelingen som afgør, hvorvidt man ønsker, at fællestillidsrepræsentanten skal dække flere af FOA’s overenskomstgrupper og/eller flere forhandlingsberettigede organisationer. *
- § 12 stk. 5 valg: Fællestillidsrepræsentanten vælges blandt alle de valgbare fra området. Man er valgbar, hvis man har ansættelsesmæssig tilknytning til området. Det er FOA-afdelingen, som afgør, hvorvidt valget skal foregå på generalforsamling eller ved anden kompetent forsamling. *
Valg af suppleant – MED-rammeaftalens § 13
- Valgperioden er 4 år.
- Valghandling sker efter samme bestemmelser som for valg af tillidsrepræsentanter. Tilsvarende gælder bestemmelserne vedr. mistillidsvotum.
- Der kan vælges en suppleant for hver (fælles)tillidsrepræsentant.
- Suppleanten indtræder i stedet for den pågældende (fælles)tillidsrepræsentant ved kortere eller længere forfald. Suppleanten indtræder ikke automatisk i hvervet, hvis den valgte (fælles) tillidsrepræsentant udtræder af sit hverv.
Anmeldelse af valg
Nedenstående valgskema skal straks efter valgets afholdelse fremsendes til FOA-afdelingen. FOA-afdelingen er ansvarlig for anmeldelse af valget overfor arbejdsgiver. *
https://www.foa.dk/raad-regler/tillidsvalgt#Registrer.
*Se ”Baggrundsnotat til valg af (fælles)tillidsrepræsentanter på det kommunale- og regionaleområde for kommuner og regioner med indgåede MED-aftaler”