På det specialiserede socialområde og på ældreområdet er der en lang tradition for private tilbud. Det kan være selvejende institutioner med driftsoverenskomst, som reelt har fungeret på linje med de offentligt ejede institutioner. Men det kan også være egentlige private virksomheder.
Reglerne på social- og ældreområdet blevet lempet, så der i dag er frit valg af plejecentre på tværs af landet. Det betyder, at private friplejehjem kan tiltrække borgere fra hele landet, uden at kommunerne kan regulere anvendelsen.
På socialområdet er det også i nogle tilfælde muligt at vælge private alternativer, blot man er visiteret til bestemte ydelser.
Det er vigtigt, at kommunale besparelser ikke fremmer privatisering. Øget privatisering går ofte ud over de nuværende medarbejderne, fordi opgaverne langsomt flyttes væk fra kommunen, som ender med at fyre medarbejdere på området.
De private tilbud er nogle gange rene dumpingtilbud, og det går ud over løn- og ansættelsesforhold og betyder dårligere arbejdstider, forringet arbejdsmiljø m.m.
Og sidst men ikke mindst kan privatisering øge uligheden i samfundet. Dem, der har råd til at betale ekstra, vil i højere grad vælge de private og her betale ekstra for et bedre serviceniveau.