Dagplejepædagogen: I dag ville jeg have valgt dagpleje

Eva Fabricius har været solgt til jobbet, siden hun startede som dagplejepædagog for ni år siden. »Det bedste er at møde så mange superglade børn.«

»Sidder de ikke bare derhjemme og drikker kaffe?«
Eva Fabricius kender udmærket de forestillinger, som forældre kan have om dagplejen. Som dagplejepædagog i Rødovre Kommune møder hun jævnligt forældre, der har haft vuggestue eller integreret institution som førsteprioritet, men som har fået tilbudt en dagplejeplads. Og så starter informationsarbejdet.   
»Mange bliver overrasket over, at der sker så meget i dagplejen, som der faktisk gør. At dagplejerne både går på besøg hos hinanden og mødes i legestue en gang om ugen. Og derudover kommer børnene til rytmik, tumledage i sportshallen, teaterforestillinger og skovture.«

Uden tillid går det ikke
»Men hvad nu hvis jeg ikke kan lide dagplejeren?«
Den bekymring støder Eva Fabricius også på blandt forældrene. Og hun forstår den godt.
»Man overlader jo det dyrebareste, man har, til én person, så selvfølgelig skal der være en grundlæggende tillid. Vi lytter meget til forældrene, og hvis det ikke fungerer, flytter vi barnet.«
I langt de fleste tilfælde bliver forældrene imidlertid meget glade for deres dagplejer, er Eva Fabricius’ erfaring.
»De kan godt lide, at det er den samme person, der tager imod barnet hver dag.«
Eva Fabricius fører tilsyn med 20 dagplejere og kommer på besøg hver anden måned. Derudover ser hun børnene hver uge i legestuen, og hvis et barn har særlige behov, kommer hun hos dagplejeren flere gange om måneden for at give supervision.

Trygge og selvhjulpne børn
Gennem de ni år, som Eva Fabricius har arbejdet i dagplejen, har hun oplevet et markant fagligt løft. Alle dagplejere kommer på kursus mindst en gang om året, og læreplanerne har været med til at styrke de pædagogiske diskussioner.
I dag hører Eva Fabricius ofte fra børnehaverne, at dagplejebørnene er selvhjulpne.
»De er kendt for at være gode til at gå og til at tage tøjet af og på – måske fordi de får roen og tiden til det.«
Grønsager i stedet for leverpostej
 Også på madfronten har dagplejen gennemgået en udvikling, fortæller Eva Fabricius.
»Vi har haft en kamp mod de brune madder – rugbrød med leverpostej – og stort set alle er blevet gode til at lave et indbydende fad med forskellige grøntsager at vælge imellem.«
»Men det vigtigste for mig er, at jeg ser superglade og trygge børn, når jeg kommer på besøg. Det er virkelig en fornøjelse. Dagplejere er måske ikke altid så gode til at sætte ord på, hvad de kan og gør, men langt de fleste er meget dygtige til at skabe en tryg og stimulerende hverdag for børnene. De er ofte meget tydelige med, hvad de vil have og ikke have – uden at være skrappe.«
Og hvad med dagplejepædagogens egne børn? Hvor er de blevet passet?
»Jeg fik mine børn, da jeg læste på seminariet, og de skulle i hvert fald ikke i dagpleje,« griner Eva Fabricius.
»Men i dag, hvor jeg ved, hvad det er, ville jeg klart have valgt dagplejen.«