Familien og dagplejen – to verdener mødes

Mødet mellem forældrene, barnet og dagplejen er temaet for dette uddrag af bogen "De mindste”.

”Hvad er det vigtigste?”, spurgte vi en dagplejepædagog. Hun tænkte og sagde så: ”At hvert barn føler sig velkommen – hver dag”. Tænk ikke at føle sig velkommen, der hvor man tilbringer flere vågne timer end derhjemme! Noget værre kan man næsten ikke forestille sig. Men hvad skal der så til, for at et barn føler sig velkomment?

En varm velkomst
Hvordan de små børn bliver modtaget om morgenen, er et konkret kvalitetstegn: Det, at dagplejeren  altid er klar til at tage imod, når barnet kommer med sin mor, far, mormor eller hvem det nu er, og siger for eksempel: ”Hvor er det rart at se jer. Velkommen, og Liv, du kan tro, at Linnea har ventet på dig, hun sidder og spiser, og du kan sidde ved siden af hende, hun har holdt pladsen til dig!”

Alle forældre synes, at deres eget barn er specielt, og det er det mest værdifulde, de har. Derfor er måden, barnet modtages på, af stor betydning for, hvordan både barn og forældre oplever sig selv i dagplejen. ”Jeg er vigtig, jeg betyder noget, de venter på mig, jeg gør en forskel.” ”Mit barn er ventet. Det er dyrebart for dem, de ser mit barn.”

En vigtig relation
En sådan modtagelse virker også ind på relationen mellem dagplejeren og barnet og på, hvordan den voksne oplever sig selv i forholdet til barnet. Sprog skaber virkelighed; sprog er aldrig uskyldigt. De ord og vendinger, vi bruger, siger noget om, hvilke værdier vi har. At forældrene er trygge er en væsentlig forudsætning for, at deres barn kan være trygt. Det skaber også rum til, at forældrene kan udtrykke meninger og tanker om barnets liv både hjemme og i dagplejen, og det er vigtigt for kvaliteten. Forældrene må ikke opleve, at det kun er på forældremøderne, man må udtrykke sig. Den vigtigste arena for et godt samarbejde med forældrene er netop det uformelle.

» Læs mere om forholdet mellem familien og dagplejen (pdf)