Læreplaner

Der arbejdes med læreplaner hver dag i dagplejen

Læreplaner er en vigtig del af pædagogikken i dagplejen. Loven sætter rammerne for målene med 6 temaer, der dog i dagligdagen ofte overlapper og supplerer hinanden

Der arbejdes med pædagogiske læreplaner i dagplejen ligesom i daginstitutionerne. Det betyder, at der arbejdes med børns læring på en systematisk og metodisk måde, uden at børnene testes eller bedømmes. Der er lagt særlig vægt på i loven, at børn der har behov for særlig støtte får ekstra fokus i arbejdet med læreplanerne.

Loven sætter rammerne
Loven om Social service kræver, at der udarbejdes fælles pædagogiske læreplaner for dagplejen i alle kommuner eller dagplejedistrikter. Ifølge loven skal der arbejdes med seks temaer:

  • Barnets alsidige personlighedsudvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Naturen og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

Vigtig del af hverdagen
Læreplanerne er en stor del af arbejdet i hverdagen i dagplejen, og ikke noget der bare tages frem en gang i mellem. Det er naturligvis ikke muligt at rendyrke noget tema i læreplanerne, da temaerne nødvendigvis vil gribe ind i hinanden og være en forudsætning for hinanden.

Overlap mellem temaer
Eksempelvis vil et barn der oplever selvværd kunne indgå i et fællesskab med andre, ved at vise hensyn og forståelse for andres behov. Sproget giver mulighed for kommunikation, som udvikler de sociale kompetencer. Børn der får brugt deres krop, har tålmodighed til også at kunne være stille og lytte til historier, og motorikken er tæt knyttet til indlæring i det hele taget. På den måde hænger de forskellige temaer sammen og lapper ind over hinanden. 

 

Pædagogik

Billedserie