Ro, pauser og struktur i hverdagen er afgørende for, at børn, der er født for tidligt, trives hos deres dagplejer. Her udveksler specialdagplejer Claudia Million og dagplejer Mette Have erfaringer.
»Det er utroligt, hvor meget det påvirker et barn, at det er født for tidligt. Det har virkelig overrasket mig.« fortæller dagplejer Mette Have fra Rønbjerg ved Skive. Hverdagen skal køre efter et helt fast skema, og barnet skal vide, om mor eller far henter. Afvigelser gør ham utryg.«
Specialdagplejer
Mette Have har haft Marcus, der blev født ti uger for tidligt, i dagpleje i halvandet år. Han er netop begyndt i børnehave, og om et par uger får hun en ny, lille pige, som også er for tidligt født. Hun er altså vant til at tage hensyn til et for tidligt født barn, samtidig med at hun har 'almindelige' børn i dagplejen.
Børn for sårbare
For Claudia Million, specialdagplejer i Skive, er situationen anderledes. Hun har passet tvillingerne Louise og Lars, som også var født ti uger for tidligt, i to år – men som specialdagplejer har hun ikke haft andre børn samtidig. Ingen gæstebørn, ingen besøg hele det første år, ingen legestue, ingen dagplejer-kolleger, for børnene var for sårbare.
Stik fingeren i jorden
Begge dagplejere har fået mange gode råd af forældrene. Mette fortæller: »Hver dag fortalte de mig, hvordan natten og morgenen var gået. Hvis der havde været uro, skulle jeg måske aflyse mine planer for dagen. Man er nødt til at stikke fingeren i jorden og mærke efter, hvad barnet kan klare i dag.«
»Og man skal være klar til at aflyse,« tilføjer Claudia. »Der kommer ikke noget godt ud af at tage på tur, hvis børnene ikke har overskud til det. Bliver de overstimuleret, holder de op med at spise, og de kan blive meget ulykkelige. Desuden sover de dårligt om natten, for reaktionerne kommer ofte forsinket – og så mærker både jeg og forældrene eftervirkninger i flere dage efter,« forklarer hun.
Ingen kontakt med andre
Hele det første år havde Claudia og tvillingerne ingen besøg. De deltog ikke i en legestue, og hun havde ikke kontakt med andre dagplejere. Børnene var for sarte til at mødes med andre børn.
Mette kunne ikke aflyse legestue-turen, for de tre andre børn i dagplejen havde behov for den. Så hun tog Marcus med og tog sine forholdsregler: »Vi ankom altid som de første, for Marcus kunne bedre tackle det, når børnene kom lidt ad gangen. Når han blev træt, fik han sin sutteklud, og så pakkede jeg ham helt tæt ind i sit tæppe, så han ikke kunne kigge ud, mens jeg sad med ham.