Arbejdsgiver trækker påtænkt opsigelse tilbage!

Med FOA Frederikshavns mellemkomst trak arbejdsgiver en påtænkt opsigelse tilbage

Arbejdsgiver trækker påtænkt opsigelse *) tilbage på social -og sundhedshjælper-elev, efter denne havde henvendt sig i FOA Frederikshavn.

Eleven fik i første omgang en påtænkt opsigelse ved en mundtlig samtale, hvor FOA Frederikshavn sad med som bisidder. Begrundelsen fra arbejdsgiversiden var at man i forbindelse med sygdom ikke kendte en præcis dato for televens tilbagevenden til arbejdet.

FOA Frederikshavn var bestemt ikke enig i at arbejdsgiveren ved samtalen igangsætte en opsigelse, da en erhvervs-elevkontrakt i princippet er uopsigelig, fra begge parter.

Der forelå ikke nogen dokumentation for en forventet længde af sygefraværet, og dette påpegede FOA Frederikshavn i deres indsigelse.

Arbejdsgiveren medgav, at det ikke var det rette tidspunkt at varsle en opsigelse og valgte derfor at trække opsigelsen tilbage. Efterfølgende er der nu ved at blive lagt en plan for hvordan eleven skal tilbagevende til arbejdspladsen.

* En påtænkt opsigelse er et varsel til den ansatte om at man, som arbejdsgiver, indleder en opsigelsessag!

FOA

Lagt på den 02.07.2018