Valg til formandsposten i Pædagogisk Sektor

Pædagogisk sektor modtager min tilkendegivelse, om mit kandidatur til formandsposten i pædagogisk sektor.

Overvejelsen:
På det kommende årsmøde 8. oktober 2019, skal pædagogisk sektor vælge formand for den næste kongresperiode.

Formandsposten skal varetages af en person, der vil arbejde ud fra det demokratiske grundelement, der kendetegner en rigtig fagforening. Formanden skal kunne arbejde med faglighed og udvikling af fagene, så medlemmerne oplever styrken i pædagogisk sektor.

Pædagogisk sektor skal have en formand, der er repræsentant for sektoren både internt i FOA men også en formand der vil gå målrettet efter at få pædagogisk sektors faggrupper synliggjort i offentligheden.

Pædagogisk sektor består af mange faggrupper. Der er både store som små faggrupper, der arbejder på samme fagområder sammen med medlemmer fra FOAs andre sektorer.

Det er derfor afgørende, at sektorens formand formår at inddrage de faglige udvalg i faggruppens interesser, så medlemmerne kan identificere sig med den pædagogiske sektor.

Pædagogisk sektor repræsenterer medlemmer, der arbejder med børn og voksne. Mennesker der er på normalområdet, men også det specialiserede område. Vi har medlemmer, der arbejder på områder, hvor sektoren endnu ikke har overenskomstdækket fagfeltet.

Formanden skal kunne inddrage de lokale sektorer/afdelinger i arbejdet, så ekspertisen centralt bliver styrket med lokalkendskab til alle arbejdsfelter, som medlemmerne arbejder på. Samarbejdet med de lokale sektorer/afdelinger skal være med til at styrke demokratiet i sektoren.

De faglige udvalg er sektorens ekspertpanel på de enkelte fagområder, og det er altafgørende for pædagogisk sektor, at vi fortsat arbejder på en synlig strategi, hvor fagets repræsentanter inddrages i sektorens arbejde.

Pædagogisk sektor er kendt for et solidt og velfungerende demokrati, som dog har potentiale til at blive endnu stærkere.

Formanden er medlemmernes repræsentant i FOAs interne organisation, men også i den offentlige debat skal sektoren kunne blande sig. Vi skal have vores holdninger frem, og der skal sektoren være med i forreste linje for at synliggøre medlemmernes holdninger.

På årsmødet skal man vælge en person, der vil arbejde for at styrke sammenholdet i sektoren. Det skal være en formand, der har mod på at gå ind i forhandlinger for at give medlemmerne de bedste resultater.

Medlemmerne er stolte af deres fagforening, og de skal være stolte af, at sektoren repræsenterer dem.

Jeg har igennem hele foråret gjort mig tanker omkring mit kandidatur til formandsposten for pædagogisk sektor.

Jeg stiller op som modkandidat, og årsagen bag dette er, at jeg brænder for mit arbejde som valgt for medlemmerne. Det at få muligheden for at gøre en forskel for sektorens medlemmer, er et af de afgørende ”drives” i min daglig dag. Det, at man som formand for en lokal sektor i hverdagen er med til støtte og samarbejde med medlemmerne for at opnå de bedste resultater, gør, at dette skriv ser dagens lys.

Jeg mener, at man som formand for pædagogisk sektor har mulighed for at være med til at skabe udvikling og indgå i forpligtende samarbejde med fagets repræsentanter, sektorbestyrelsen og de lokale sektorer/afdelinger.

De faglige udvalg, sektorbestyrelsen og de lokale sektorer/afdelinger er styrken i pædagogisk sektor, og det er derfor alt afgørende, at formanden formår at sikre den røde tråd i arbejdet, således at vi opnår det bedste resultat i sektorens arbejde via fællesskabet.

Formandskabet i pædagogisk sektor skal ses som det politiske team, der i dagligdagen skal arbejde tæt sammen omkring strategierne. Dette via et stærkt samarbejde i formandskabet, kan man opnå de nødvendige resultater.

Derfor vil formandskabet med mig som formand få en tydelig næstformand, der sammen med formanden i fællesskab vil repræsentere den pædagogiske sektor.

Personligt:
Jeg er 48 år gammel, gift og har 2 børn. Jeg har været fagpolitisk aktiv siden 1991, hvor jeg for første gang blev valgt som tillidsrepræsentant. De sidste 11 år har jeg været valgt som sektorformand i FOA Herning. Jeg har siddet med i den centrale sektorbestyrelse siden 2008, og jeg har deltaget ved samtlige overenskomstforhandlinger for pædagogisk sektor siden 2008.

Kendetegn ved mig:
Jeg er i mit arbejde strategisk funderende og meget fokuseret på at sikre den meste tilfredsstillende opgaveløsning i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og behov.

Jeg arbejder ud fra et fagpolitisk fundament, og vil udfordre mig selv i forhold til at opnå målet, og jeg vil gerne bidrage med nye impulser til sektoren – noget nyt og anderledes med afsæt i det, som vi kender i dag.

Det betyder, at jeg ofte opfattes som værende meget vedholdende - til tider måske stædig. Dog forekommer det udelukkende i forhandlingssituationer. Jeg vil dog selv sige, at det nok mere er min bevidsthed for at opnå de bedste resultater.
Min tilgang til opgaven er altid at sikre, at det enkelte medlems rettigheder bliver tilgodeset.

I mit daglige arbejde er det afgørende, at de tillidsvalgte er inddraget. De er særligt vigtige i forhold til konkret sagsbehandling, men også i forhold til sikring af fagenes udvikling.

Jeg har altid været meget optaget af faggruppernes faglighed. Jeg mener, at vi i fagbevægelsen har et ansvar for at være med til at inspirere vores medlemmer i jobbet og udvikle fagområderne.

Når vi repræsenterer medlemmerne, er præsentationen af vores arbejde vigtig, og jeg arbejder derfor altid ihærdigt for den bedste præsentation med en demokratisk tankegang.

Jeg har et stærkt incitament i mit arbejde, der hedder demokrati.

Stemmer I på mig:
Vil pædagogisk sektor få en formand, der altid har fokus på medlemmernes fag. Dette vil ske i tæt samarbejde med bestyrelsen, faggrupperepræsentanterne og de lokale sektorrepræsentanter for pædagogisk sektor.

Pædagogisk sektor består som tidligere beskrevet af mange faggrupper, og derfor vil man med en stemme på mig få en formand, der vil arbejde for at fagene tales op. Vi skal favne bredere i det pædagogiske arbejde for at stå stærkt sammen om faget og fagligheden.

Sektorbestyrelsen centralt evner samarbejdet omkring faget og fællesskabet, og set i sammenhæng med det regionale formandssamarbejde og de lokale sektorbestyrelser, bliver potentialet i sektorens strategiske arbejde endnu mere styrket.

Jeg vil arbejde for, at formandskabet bliver synligt og deltagende på lokal, centralt og regionalt niveau.
Vi skal via fællesskabet tegne en hel sektor og turde vise markante fagpolitiske holdninger, så både det enkelte medlem og medlemmerne mærker, at de har en organisation bag sig. Sektoren skal arbejde overordnet strategisk for at gøre en forskel på samfundets forskellige pædagogiske fagområder.

I den offentlige debat har man i denne skrivende stund fokus på minimumnormeringer og kvalitet. Jeg mener, at pædagogisk sektor med vores normeringsstrategi har sendt et signal, der skal være med til at sikre langt bedre arbejdsmiljømæssige forhold for medlemmerne i hverdagen. Strategien skal også kunne sikre kvaliteten.
Pædagogisk sektor kan og skal forsat arbejde for kompetenceudvikling til medlemmerne på alle fagområder, dette skal både ske igennem uddannelse og kursus.

Den pædagogiske assistent uddannelse kan være med til at højne kvaliteten på hele dagtilbudsområdet, såvel som døgnområdet. Det pædagogiske område er kommet på de flestes læber, takket være utilfredse forældre og derfor skal vi som repræsentanter for medlemmerne være med til at skabe adgangen til kompetenceudvikling og ligeledes give motivation til medlemmerne omkring mulighederne for uddannelse.

Modparten ved overenskomstforhandlinger 2018 viste tiltag til nye tanker. Hvor vil sektoren stå ved de kommende forhandlinger? Jeg vil som formand arbejde for, at sektoren kommer i gang med drøftelserne så hurtigt som muligt efter årsmødet. For vi skal være forberedte til overenskomstforhandlingerne. Det er en stor og vigtig opgave at sikre medlemmerne gode overenskomstmæssige rettigheder, og det er en opgave, som jeg er klar, vil give pædagogisk sektor mange udfordringer. Jeg er sikker på, at pædagogisk sektor med vores erfaringer fra tidligere overenskomstforhandlinger, vil stå sammen og opnå de bedste resultater.

Jeg vil som sektorformand være lyttende og tage imod inspiration fra hele forbundet. Jeg vil repræsentere, synliggøre og dagsordensætte pædagogisk sektors medlemmer.

SAMMEN GØR VI FORSKELLEN

Jeg genopstiller som sektorformand, til en post med opgaver, som jeg har gode forudsætninger for at løfte og som jeg går til med engagement og energi.

Jeg startede i 2015 med selvsagt at skulle forholde mig til mange nye forhold. Jeg har siden fået skabt mange vigtige relationer og kontakter og har haft den stærke oplevelse at se, hvordan det er muligt at udøve en afgørende politisk indflydelse på social- og børneområdet.

Især dagtilbudsforliget i 2017 er et godt eksempel på gode solide aftryk i beslutningerne:

• Samtlige FOAs faggrupper på dagtilbudsområdet er nævnt i forliget, fordi ministeren på vores opfordring, ønskede at vise grupperne en direkte anerkendelse for det arbejde, som vi laver på dagtilbudsområdet og for at vise at alle vores faggrupper er vigtige i forbindelse med at få den styrkede pædagogiske læreplan til at blive virkelighed.
• Den styrkede pædagogiske læreplan er et fantastisk eksempel på samarbejde på området, et samarbejde som jeg har haft en stor andel i, gennem det arbejde som vi har lavet i ministerens Kvalitetsforum. Et arbejde hvor FOA høster stor anerkendelse fra ministeren og fra størsteparten af vores samarbejdspartnere.
• Den styrkede pædagogiske læreplan samt vejledningen hertil, indeholder tillige et par direkte aftryk fra vores arbejde. Især har vi fundet det vigtigt at det er blevet fremhævet at der er stor forskel på den læreplan som er vigtig i arbejdet med de helt små børn, blandt andet i dagplejen, op imod det læreplansarbejde som sker i børnehaven. Kan virke som en lille ting, men det kostede en del flid.
• Et meget konkret eksempel på hvor vigtige de politiske og personlige relationer er, er dagtilbudsloven som særligt prioriterede dagplejen og den pædagogiske assistent. Det var et godt politisk arbejde.

Forliget i 2018, omkring 1000 dages programmet indeholdt elementer af det samme, igen på grund af vores politiske kontakter. Men forliget var relativt beskedent i forhold til dagplejen, trods det at vi konstant fremhævede dagplejens størrelse og betydning i arbejdet med barnets første 1000 dage. Det skyldtes især, at forliget denne gang totalt blev overskygget af udlændingedagsordenen.

Jeg har gode personlige relationer til de fleste af vores relevante politiske ordførere, til vores nærmeste kontakter i Kommunernes landsforening, Børne- og kulturchefforeningen og øvrige samarbejdspartnere. Relationer som det tager tid at skabe. Det sker når man har bevist at man gør det man siger.
Jeg har i den seneste valgperiode haft et godt og effektivt parløb med min næstformand, vi komplementerer hinanden godt og der sker en løbende udvikling af det politiske samarbejde – også i samarbejde med de konsulenter, som er knyttet op til sektorens arbejde.

Dagtilbudsområdet står overfor nogle meget afgørende forhandlinger og udmøntninger af beslutninger i tidsrummet 2020 til 2025. 

• Regeringsgrundlagets formuleringer om minimumsnormeringer, skal udfyldes bedst muligt. Det er mig magtpåliggende at samtlige vores faggrupper bliver en vigtig del af dette, og det vigtigt at vi nu får slået helt fast at den pædagogiske assistent uomtvisteligt er en del af løsningen.
• Jeg vil arbejde for at sikre at det fokus, der er på normeringerne, også smitter af på dagplejen, hvor vi skal have fat i den helt urimelige anvendelse af 5. børns pladser og vi skal have sikret en styrkelse af det pædagogiske tilsyn.
• Vores pædagogiske konsulenter skal spilles på banen, de er vigtige i en kvalitetssikring af området.
• Vi skal have styrket pædagoguddannelsen, her er jeg allerede centralt placeret i arbejdet. 
• Jeg vil sikre at det specialiserede handicapområde kommer højere op på den politiske dagsorden.

Sektorens mange presserende opgaver burde ikke give tid til det tempotab, som et formandsskifte vil udløse.

Jeg skal genvælges som sektorformand fordi jeg er i en god position til at løse de opgaver der ligger forude – og jeg har energien, fliden og evnerne til det.