Forebyg vold på arbejdspladsen

Såvel fysisk som psykisk vold kan medføre en lang række fysiske og psykiske reaktioner. De kan opstå, uanset om medarbejdere er kommet fysisk til skade eller ej. Alene oplevelsen af, at man kan blive udsat for vold, kan medføre visse fysiske og psykiske reaktioner.

• Kropslige og følelsesmæssige reaktioner

  Reaktionerne kan være kropslige som fx hurtig hjertebanken, træthed, søvnproblemer, maveproblemer og overfølsomhed over for pludselige lyde, lugte- eller synsindtryk.

  Reaktionerne kan også være følelsesmæssige som fx vrede, skyldfølelse, angst, irritabilitet, svækket selvtillid og magtesløshed. 

  Der kan opstå tanke og opmærksomhedsmæssige reaktioner i form af fx uvirkelighedsfølelse, forvirring samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Endelig kan der opstå adfærdsmæssige reaktioner som fx panik, handlingsblokering, tendens til at isolere sig fra andre eller frygt for at være alene.

• Reaktionernes styrke og varighed

  Reaktioner kan opstå umiddelbart, inden for den første uge eller længere tid efter episoden. De fleste mennesker vil opleve nogle reaktioner kort efter en voldsepisode. Der er tale om almindelige, menneskelige reaktioner, der kan være ubehagelige, men som ikke umiddelbart i sig selv er farlige. Hos nogle mennesker kommer reaktionerne først senere, og de pågældende kan fx i starten virke næsten upåvirkede af episoden. Reaktionerne kan være forbigående eller af mere varig karakter.

  Reaktionernes styrke og varighed afhænger bl.a. af følgende forhold:

  • Episodens karakter og alvorlighed. Episoden vil oftere medføre kraftige reaktioner, hvis den har været forbundet med en dødstrussel eller har medført dramatiske tab. Det samme gør sig gældende, hvis det er ens nærmeste, der bliver ramt, hvis man oplever, at der er intention bag episoden, fx hvis man oplever, at episoden er direkte rettet mod én som person, hvis man ved trusler oplever, at den truende vil gøre alvor af truslerne, eller hvis man oplever, at man er trængt op i en krog uden mulighed for at handle under episoden.

  • Om episoden kunne forudsiges.

  • Omgivelsernes måde at håndtere episoden på, herunder mulighed for støtte på kort og lang sigt.

  • Medarbejderens tidligere erfaringer med tilsvarende episoder og den måde, de er blevet bearbejdet på. Hvis man i tidens løb har været udsat for mange ubearbejdede episoder, kan selv en mindre voldsom begivenhed udløse stærke reaktioner. Det er derfor vigtigt også at være opmærksom på de tilsyneladende mindre alvorlige episoder.

  • Medarbejderens måde at håndtere episoden på, herunder om medarbejderen oplevede at have kontrol over situationen.

  • Andre belastende omstændigheder i medarbejderens privatliv, fx skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien.

  • Andre forhold, der kan øge medarbejderens sårbarhed, fx graviditet, hvor der vil være en særlig bekymring for, om der er sket noget med fosteret.

   

   

• Vær åben om problemet 

  Vold og trusler om vold er ikke noget, du bare skal lære at leve med på din arbejdsplads. Sig det højt, hvis du oplever vold eller trusler om vold.

• Slå ikke dine kollegaers oplevelser hen 

  Hvis dine kollegaer oplever vold og trusler om vold, så lad være med at slå det hen. Tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, så der bliver taget hånd om alle episoder og arbejdet aktivt med forebyggelse.

• Insistér på at blive klædt fagligt på 

  Du har ret til at være klædt ordentligt på, så du kan undgå og håndtere episoder med vold eller trusler om vold. Det gælder i øvrigt også alle dine kollegaer – også dem, der ikke er fastansatte. Tag det op i ansættelsessamtalen eller i MUS-samtalen, hvis du har brug for at blive klædt fagligt bedre på.

10 gode råd til, hvad I kan gøre sammen:

• 1. Samarbejd om at forebygge vold

  Vær opmærksom på, at forebyggelse af vold skal ske i et samarbejde. Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere bakker op om indsatsen.

• 2. Tal om volden

  Det er vigtigt, at I har en fælles forståelse af, hvornår der er tale om vold og trusler. Tal derfor om, hvordan I oplever vold og trusler i jeres arbejde.

• 3. Tag udgangspunkt i kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø 

  Høj faglig kvalitet og god service samt omsorg og støtte er med til at forebygge vold og trusler. En professionel tilgang til borgeren kan forebygge konflikter og aggressioner.

• 4. Giv den rigtige instruktion

  Som en del af forebyggelsen skal I have solidt kendskab til arbejdsopgaverne, og hvordan de skal udføres i relation til borgeren. I skal også gives information om, hvad man skal gøre under og efter en eventuel voldelig episode. Det kan for eksempel være i form af en beredskabsplan.

• 5. Brug jeres faglighed til at forebygge vold

  Vold er en faglig udfordring. Tal derfor om, hvordan I kan bruge hinanden og jeres faglige, professionelle viden til at forebygge vold. Overvej, om I har de rette kompetencer, og hvordan I løbende styrker jeres faglighed, så den kan bruges som en del af forebyggelsen af vold.

  Forebyggelse af magtanvendelse

  Unødigt eller forkert brug af magtanvendelse kan fremprovokere vold. Derfor hænger magtanvendelse og voldsforebyggelse tæt sammen.
  

  Se hvordan nænsom nødværge kan bruges til at undgå magtanvendelse i en plejesituation

• 6. Indret arbejdspladsen trygt og sikkert 

  Vær opmærksom på, at den fysiske indretning kan være med til at forebygge vold. Det kan for eksempel være lyddæmpende materialer, blødt lys, dæmpet musik, ingen høje lyde og tilpas temperatur. Undersøg, hvordan I indretter jeres arbejdsplads, så der både er fokus på ‘den gode relation’ til borgerne og jeres egen sikkerhed. Hvornår har I sidst tjekket alarmer og procedurer for at opnå tryghed?

• 7. Registrer volden

  Sørg for, at I har et godt overblik over, hvilke former for vold og trusler, der sker på jeres arbejdsplads, og hvor og hvornår den finder sted. Jo mere præcist I kan indkredse, hvilke former for vold, der kan forekomme, fra hvem og i hvilke situationer, desto bedre er I rustet til at gribe ind og forebygge, at volden opstår.

  Det betyder, at I bør skrive det ned, hver gang I oplever vold og trusler eller udsættes for en voldelig handling. På den måde kan I efter et stykke tid se, om der er systematik i episoderne.
  
  I kan f.eks. registrere, om det er i bestemte situationer eller på bestemte tidspunkter, at volden eller truslerne forekommer. Det kan være, at det ofte er ved vagtskifte om aftenen, eller når der kommer nye medarbejdere på arbejdspladsen. Ved at registrere volden systematisk får I mulighed for at aftale, hvilke retningslinjer, I skal følge i de forskellige situationer.

• 8. Lær af voldsepisoderne

  Tal om, hvad I kan lære af de trusler og voldsepisoder, I udsættes for. Diskutér, hvordan I bedst muligt kan bruge den viden i planlægningen af arbejdet, så I kan undgå, at en lignende situation opstår.

  Lav eventuelt en ulykkesanalyse. En ulykkesanalyse består i, at man efter en ulykke og i dette tilfælde efter en voldsepisode ser på, hvorfor situationen opstod, hvem var til stede, hvad skete der og hvorfor var reaktionen voldelig.

  Her er det godt at indsamle viden om:

  • Hvem gjorde hvad og hvordan? Altså gennemgå forløbet fra start til slut. 
  • Hvad var anderledes end normalt?
  • Hvorfor skete det? Altså find frem til årsagen.

  Ulykkesanalysen er med til at gøre det muligt at minimere de voldelige situationer. Når arbejdsmiljøorganisationen har analyseret på jeres registreringer og måske fundet, at der er nogle gentagelser, så kan man langt bedre forebygge på et fagligt grundlag.

• 9. Sørg for at have en beredskabsplan

  Det er vigtigt at have en plan, der beskriver, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad, hvis du eller en kollega bliver udsat for vold. Det skal sikres, at alle får den nødvendige hjælp og støtte, både under og efter en voldsepisode. Beskriv, hvordan I vil tage hånd om kollegaer umiddelbart efter en voldsepisode. Lav en klar procedure for indberetning til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og politi.

• 10. Bevar fokus på forebyggelse af vold

  I har taget et vigtigt skridt på vejen, når I har besluttet jer for at sætte fokus på forebyggelse og håndtering af vold på jeres arbejdsplads. Kunsten er at fastholde fokus. Tal om, hvad der skal til for, at I kan bevare den nødvendige opmærksomhed på forebyggelse af vold på jeres arbejdsplads. Skal det eksempelvis være et fast emne på et månedligt teammøde, personalemøde eller andet?

• Voldspolitik

  Hvis der er risiko for vold på din arbejdsplads, så er I nødt til i fællesskab at afklare, hvordan vold skal forebygges. Det vil sige, I skal afklare hvad I gør, hvis der opstår episoder med vold og trusler. I skal også gøre jer klart, hvordan I vil følge op på episoderne.

  Voldspolitikken skal udarbejdes i dialog mellem ledelsen og jer som medarbejdere. Diskussionerne skal tage udgangspunkt i medarbejdernes konkrete erfaringer fra dagligdagen. Ud fra de konkrete situationer og evt. ulykkesanalyser kan I finde frem til nogle retningslinjer for arbejdet, som alle skal forsøge at opfylde.

  Det er vigtigt, at alle føler et ansvar for at undgå vold og trusler og i stedet for skabe gode arbejds- og livsbetingelser for såvel personale som brugere, beboere, klienter.

  Voldsforebyggelse er en løbende proces, der konstant skal holdes ved lige, evalueres og følges op på. Derfor er det nødvendigt at I løbende diskuterer, hvad der virker - og hvorfor.

  En voldspolitik kan indeholde:

  • De overordnede opgaver for ledelsen, medarbejderne og arbejdsmiljøorganisationen
  • Værdier, etik, kultur og holdninger til vold og trusler på arbejdspladsen
  • Mål, milepæle, strategier, succeskriterier og prioritering af indsatserne for at forebygge volden

  En voldspolitik skal også bestå af en handleplan, som kan indeholde:

  • Oversigt over arbejdspladsens fysiske indretning og sikkerhedsforanstaltninger (for eksempel trygge og velegnede lokaler, god belysning, alarmanlæg osv.)
  • Optegnelse af, hvordan I vil håndtere beboere/brugere som er voldelige eller aggressive
  • Vejledning for, hvordan den enkelte medarbejder skal forholde sig, når der viser sig tegn på konflikt?
  • Beskrivelse af hvordan man yder kollegial støtte til en voldsramt medarbejder og hvordan den voldsramte får professionel krisehjælp
  • Efteruddannelse og supervision af medarbejdere
  • Introduktion og oplæring af nyansatte i hvordan vold forebygges på jeres arbejdsplads
  • Procedurer for anmeldelse og registrering
  • Procedurer for opfølgning og analyse

Det er vigtigt at få tjekket, om I på din arbejdsplads er gode nok til at forebygge risiko for vold og trusler. FOA har derfor lavet en tjekliste, som du og dine kolleger kan benytte jer af, for at få et overblik.

Alle typer af arbejdsrelateret vold og trusler skal identificeres, tages alvorligt og forebygges - såvel når de finder sted på arbejdspladsen, som når de finder sted udenfor arbejdstiden.

Derfor har FOA lavet en tjekliste, som du og dine kolleger kan bruge i samarbejde med din leder, for at afklare, om arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at forebygge vold og trusler.

Hent tjekliste

Tjeklisten stiller skarpt på en række områder, som din arbejdsplads bør have fokus på, og den udfyldte tjekliste giver derfor en god i fornemmelse af, om din arbejdsplads er tilstrækkeligt rustet, eller om der er er områder, der skal forbedres.

Sådan bruger du tjeklisten
Tjeklisten er lavet, så den især henvender sig til arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der kan gennemgå den i samarbejde med lederen.

Som medarbejder kan du opfordre din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant til at anvende værktøjet. Du kan også selv tage initiativ til at gennemgå listen, hvis du er på en arbejdsplads uden tillidsrepræsentant.

Husk, at det er lederens ansvar at sørge for, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så sørg for at involvere din leder.

For yderligere info, hjælp og sparring kan du kontakte din lokale FOA-fagforening.

Find din FOA-fagforening