Øllebrød med tørret frugt

Øllebrød med tørret frugt og sødmælk

Her får dit gamle rugbrød nyt liv i gryden, og du og ungerne får en aromatisk og intens grød. Det er langt nemmere, end du tror, og du er fri for at smide endestykker og tørt rugbrød i skraldespanden. Friskskåret frugt bagefter er en dejlig ganefrisker.

Til 4 personer

175 g tørt rugbrød
2½ dl vand
½ flaske hvidtøl (16 cl)
1 spsk. sukker
skal og saft af ½
usprøjtet appelsin
50 g blandet tørret frugt
(figen, abrikos, sveske,
dadel)
2 dl sødmælk til servering

Opskrift
Skær eller bræk rugbrødet ud i små terninger, og læg dem i en gryde. Overhæld med vand og øl, og læg låg på. Lad det stå og trække i 1 døgn ved stuetemperatur.

Bring gryden i kog over svag varme, og lad det koge sagte under grundig omrøring, til brødet er kogt næsten helt ud. Tilsæt så sukker, fintrevet appelsinskal og appelsinsaft, og lad det koge i yderligere 5-6 min.

Skær den tørrede frugt ud i små tern, og vend dem i den varme øllebrød.
Server den lune øllebrød med kold sødmælk.

TIP
Du kan bruge overskydende øllebrød til at lave lækre, sprøde chips af

 

Pædagogik og mad

Forældrene fortæller

Søg dagplejeplads